Status
Danmarks næststørste kriminalsag, der måske aldrig officielt bliver opklaret.
INDEX: Lock-Hansen sagen
Marie Lock-Hansen. (Privateje).
Marie Lock-Hansen. På en måde genert, men samtidig også uadvendt og afslappet, når hun var i godt selskab. Efter mere end 14 år ønskede hun at komme ud af det arrangerede ægteskab, der en del år i begyndelsen havde fungerede tilfredsstillende også for Marie.
Hun ønskede fra midten af tresserne at starte et ægte samliv i et nyt ægteskab, sikret på forhånd med en pæn økonomisk andel fra ægteskabet med Oscar Lock-Hansen. I de sidste år af sit liv var hun dybt forelsket, men hun blev som bekendt effektivt forhindret i at starte på sin nye tilværelse.
HVAD BRAGTE 2013:
Under et møde i februar 2008 på gerningsstedet drøfter Dines Bogø (tv) nogle udsagn, som Allan Vendeldorf (th) har fremsat i sine artikler. Forfatteren Jørgen Skovsted lytter i baggrunden. Skovsted udgav året efter en bog om sagen.
Ved nærlæsning af Allan Vendeldorfs bog fra 16. august 2013 "Skyggen af sandheden" har flere andre læsere også konstateret, at ikke alle oplysninger er korrekte.
Afhængig af holdning til forfatteren og generelt til indholdet i bogen, kan man mene, at fejlene kan være mere eller mindre afgørende.
Begge forfattere (Skovsted og Vendeldorf) mener, at en advokat med tilknytning til familien er gerningsmanden. Ikke alle er enige selv om der i Vendeldorfs seneste bog fremkommer nye gode argumenter for, at sådan er det.
HVAD BRAGTE 2012:
Jørgen Skovsted har været i kontakt med en dame, der havde enkemanden Oscar Lock-Hansen til bords ved et selskab. Han nåede at sige, at han kendte navnet på Maries morder, inden han blev afbrudt.
Østjyllands Politi fortæller igen, at nu sender de hele sagen til Landsarkivet i Viborg.
HVAD BRAGTE 2010:
Ekstra Bladet omtalte sagen og referedede til en kendt persons formodede forbindelse til sagen. Efter krav dementeret af bladet 16. maj 2012.
HVAD BRAGTE 2009:
Indholdet i Jørgen Skovsteds nye bog bevirkede, at sagen igen blev kraftigt debatteret i medierne. 18. september 2009 blev bogen udsendt til medierne og fra 22. september 2009 var bogen til salg hos boghandlerne.
Et par af de lokale medier har også været meget optaget af, at forfatterens tidligere ven og samarbejdspartner antikvarboghandler Rørbæk på forhånd udtaler sig meget kritisk.
Medierne generelt fremhæver, at forfatteren journalist Jørgen Skovsted i sin bog skriver navnet på den formodede nu afdøde gerningsmand, som journalist Allan Vendeldorf allerede skrev om i 2006.
Der blev talt en del om mulighed for fogedforbud og evt. sagsanlæg.
Bogen ligger i toppen på "Bestseller-listen". Forlaget udsender oplag nr. to medio oktober 2009 og forfatteren skal afholde flere foredrag om sagen.
HVAD BRAGTE 2008:
Besøg på gerningsstedet 22. februar 2008. Dines Bogø drøfter nogle detaljer med forfatteren, journalist Allan Vendeldorf, der i oktober 2006 i sit tidsskrift, lidt ubemærket dengang, skrev navnet på den formodede gerningsmand. I baggrunden lytter forfatteren Jørgen Skovsted, der i en bog fra december 2006 gennemgik hele sagen ud fra en journalistisk vinkel. (Foto: Jørgen Diswal).
Nu afdøde Margith Vinskov gik til pressen med oplysninger om Maries elsker og forestående skilsmisse. Meget konkrete og korrekte oplysninger, der off. står alene. Fru Vinskov var dog ikke den eneste, der fortalte om Maries ven samt Marie og Oscars indbyrdes dårlige forhold. Andre har ikke ønsket at udtale sig til pressen. Politiet afviste, at der i dag findes rapporter fra 1967 med den slags oplysninger.
Det vil være yderst forbavsende, hvis den ofte gentaget vending: "Lock-Hansens havde et perfekt ægteskab" kan blive ved at holde i det nye år. Det ægteskab var et "arrangeret ægteskab", hvor den oprindelige aftale smuldrede. Man lægger tydeligt også mærke til, at alle udtalelser om ægteskabet drejer sig om, at Oscar varglad for ægteskabet.
En kendt lokal advokat skrev i maj 2008 en kronik om politiets manglende evner. Han antydede direkte, at sagen egentlig blev opklaret meget hurtigt. Bestemt ikke et ligegyldigt indlæg. Sammen med andre tidligere afsløringer og direkte oplysning om navn på gerningsmanden, vil sagen fortsat blive omtalt. Repræsentanter for politiet har allerede omtalt detaljer om den formodede gerningsmand. Der vil komme flere oplysninger i det næste år.
HVAD BRAGTE 2007:
Marie Lock-Hansen, ca. 1958. (Privateje).
Journalist/forfatter Allan Vendeldorf fastholder i en ny artikel, at gerningsmanden er en afdød kendt lokal advokat. Under et foredrag bekræfter en tilhører, at det ikke er helt forkert.
Pensioneret kriminalkommissær Preben Nibe afholder to planlagte foredrag.
Journalist/forfatter Jørgen Skovsted holder to foredrag på Højbjerg Bibliotek.
TV2 Østjylland og Århus Stiftstidende samarbejder om Tv-udsendelser, artikler og internetsider.
En veninde til Lock-Hansens kommer med oplysninger om en elsker og ægtepagt. Preben Nibe medvirker i to nye foredrag hos TV2 Østjylland, fordi de nye oplysninger fra veninden er dukket op. Nibe udtaler i november/december 2007, at nu vil han ikke mere fortælle om sagen "Mordet i Højbjerg"!
Fokus på indhold i ægteskabet. Var det så perfekt som Oscar fortalte til pressen, politiet og vennerne? Nej absolut helt bestemt ikke, men af flere årsager lod man myten fortsætte. Ikke så mange tror mere på den myte, men kun få detaljer er endnu nået til presse og Tv af hensyn til privatlivets fred. Marie og Oscar levede som hund og kat. Oscar trak på skulderen og sagde, "tja, Marie lever jo sit eget liv".
Flere af Lock-Hansens familiemedlemmer udtaler sig til presse og Tv.
Der blev afholdt særdeles løsslupne fester i det bedre Århusianske selskabsliv. Marie var en attraktiv meget omsværmet kvinde, der nød mændenes opmærksomhed og hun kvitterede gerne. Marie blev ofte efterfølgende kontaktet pr. telefon og komplimenteret for sin udstråling og charme. Hun nød samtalerne og mændenes interesse steg bestemt under de meget intime samtaler. Oscar var den selskabelige tørstige "sjove mand" og andre tørstede bestemt heller ikke i hans selskab.
Oscar fandt sig modstræbende i Marie nyeste elsker, der var en af hans egne kontakter.
Endnu en bog udkommer i slutningen af 2007. Flere anmelder bogen som "opkog".
Østjyllands Politi er formelt startet på nedpakningen af hele sagen. Alle akter overflyttes til Landsarkivet i Viborg.
Er man kommet nærmere løsningen? Der er kommet mere opmærksomhed omkring et stort advokatfirma i Århus, som spillede en langt større rolle end tidligere oplyst til offentligheden. Det præcise motiv er stadig ikke officielt klarlagt, men årsagen skal nok søges i, at drabet skyldes en kombination af motiver.
År 2008 kunne godt blive det år, hvor man kommer mere tæt på løsningen af den 40 år gamle sag. Af hensyn til private forhold o.l. er der dog grænser for, hvor meget politiet kan løfte sløret for. Politiet kan ikke offentliggøre navne på formodede gerningsmænd eller personer, der har været tæt på at blive sigtet. I et vist omfang kan man af- eller bekræfte oplysninger, som man præsenteres for. F.eks. at den omtalte kendte lokale landsretssagfører havde været afhørt flere gange i forbindelse med sagen, men flere havde givet ham et alibi.
HVEM SATSER MAN PÅ?
1: En lejemorder, som Oscar Lock-Hansen bestilte evt. efter aftale med andre involverede. Marie afpressede Oscar og andre?
2: En dobbeltagent fra SOK, der ville sikre, at Marie ikke afslørede sin viden om diverse Stasi-kontakter?
3: En repræsentant fra et af de firmaer, der havde været med til at lave store ulovlige økonomiske transaktioner omkring byggerier. Marie kendte for meget til korruption, kartel-aftaler o.l., samt institutioner, der dækkede over forholdet. Måske vidste hun for meget om de involveredes private lyster og sidespring. Den nu afdøde kendte lokale landsretssagfører, der er omtalt i litteraturen, kunne være et realistisk emne.
4: Den nye elsker, som Marie havde lovet for meget? Navnet på elskeren har ikke været omtalt, men Oscar kendte også til dette forhold. At der var ægteskabelige uoverensstemmelser skrev politiet i rapporter allerede i 1967, så hvis man 40 år efter siger, at man ikke anede noget om dette, må det skyldes en "forglemmelse".
5: Forhold omkring Oscars meget private liv. Den i litteraturen meget omtalte, men ret ukendte lokale advokat "B", kunne teoretisk være et emne, men ingen tror på ham mere.
Eller en kombination af overnnævnte.
I Dobbeltmordsagen fra Peter Bangs Vej på Frederiksberg i februar 1948 var der tale om en kombination af motiver? Gentager mønsteret sig 20 år senere i Århus?
Frederikshøj Kro. 30. oktober 2007. (Foto: Jørgen Diswal).
Kunne vægge tale, var "Højbjerg-mordet" måske opklaret. Holdt de sammensvorne til på kroen for 40 år siden?
NÅR TIDEN ER MODEN
Evt. "uheldige beslutninger" taget for mange år tilbage, kan man dække over langt hen ad vejen. På et eller andet tidspunkt, når tiden er moden, dukker det dog op til overfladen i brudstykker.
EN NAVNGIVEN LEJEMORDER
Hvorfor skulle man anvende en lejemorder? Politiet ville ikke umiddelbart kunne finde forbindelsen mellem offer og gerningsmand. Efterfølgende er der en risiko for, at man er afhængig af lejemorderens pålidelighed. Vil han være tilfreds med den aftalte sum penge eller vil han senere forsøge at presse sig til nye betalinger?
Kunne man forestille sig, at Oscar havde hyret en lejemorder, som det har været antydet? I så fald skulle det være en person, som man ikke umiddelbart kunne forbinde med Oscar. Pistolen, der blev anvendt, skulle man sørge for forsvandt effektivt. Ikke bruge den til andre formål eller smide den et sted, hvor den al for nemt kunne genfindes.
Hvis Oscar skulle have lavet en sådan aftale med en lejemorder, er Oscars udbrud, da han ankommer til hjemmet, spil til ære for pressen og politiet. Men underligt er det, at en ny ægtepagt lige netop 10. november skulle have været behandlet af Århus Stiftsamt. Alle beretninger om det perfekte lykkelige ægteskab stammer fra Oscar. Vennekredsen modsiger han ikke og åbenbart er det lagt et særdeles kraftigt pres på de pågældende både af Oscar, men også af Oscars advokat. Den sørgende enkemand sørger ikke mere end, at han straks afbryder al forbindelse med Maries familie og så hurtig som mulig sløjfer Maries beskedne gravsted med den lille sten, hvor der kun stod "Marie".
En polititekniker kom med den udtalelse, at man har haft gerningspistolen til undersøgelse, men der var sket en ændring med pistolen så man ikke med sikkerhed over for en dommer kunne sige, at det var gerningsvåbnet. Samme tekniker kendte også efter eget udsagn navn på gerningsmanden og dennes aktiviteter omkring 10. november 1967. Alt dette er selvfølgelig også beskrevet i en rapport og denne vinkel har været drøftet på Århus Politigård, men bl.a. ud fra Irma Rasmussens beskrivelse af gerningsmandens alder, har man ikke arbejdet alvorligt videre af det spor. Et spor der også først dukkede op en del år efter Preben Nibe sammen med en rep. fra Rejseholdet i marts 1970 havde skrevet den afsluttende rapport.
GERNINGSMANDEN
Hvad taler for og imod, at gerningsmanden skulle være en kendt person fra det bedre borgerskab i 1967?
Gerningsmanden kunne let risikere, at blive genkendt, hvis nogen så hans ansigt (uden briller og hat) eller han kørte i en af sine egne biler. Men hvis han efterfølgende sikrede sig tavshed hos vidnerne og politiet samarbejdede, var der ingen umiddelbar risiko. Man skulle dog hele tiden sikre sig at vidnerne fortsat tav stille med deres viden. Trusler og/eller penge plejer at virke. Fordel ved selv at udføre likvideringen er, at man ikke er afhængig af en lejemorders lune.
Politiets stilling. I 1967 var alle betydelig mere autoritetstro. Havde en politimester f.eks. meddelt, at den og den person var ude af billedet, så skulle man være en ualmindelig dum kriminalassistent eller kriminalkommissær, hvis man fortsat undersøgte noget i den forbudte retning. Skulle der opstå moralske problemer måtte man feje dem ind under gulvtæppet. Man skulle jo leve og man kunne ikke bare skifte job. Det kunne i den situation være svært, at få den rigtige anbefaling. Hvordan med politimesteren. Jo, hvis nu der kom en henvendelse fra København (PET/FE) om, at hvis man gravede for dybt, ville man ødelægge mange års skygninger, ja så var samvittigheden i de højeste luftlag også på plads.
Motiv kunne være ren jalousi. Næppe i dette tilfælde. Eneste fornuftige grund til at bruge så drastiske midler som en likvidering måtte skyldes, at der stod meget store økonomiske interesser på spil. Efter min bedste overbevisning havde Marie kendskab til transaktioner, som absolut ikke tålte dagens lys. Byens bedste borgerskab ville blive kastet ud i overskuelige ting og det kunne ikke bare medføre økonomisk ruin, men fængsel, private problemer, efterfølgende selvmord m.v. Bedre at ofre en person frem for en hel stribe.
Men egentlig var det ikke meningen, at Marie skulle skydes. Kun trues til tavshed og ikke fortsat kræve større andel i fællesformuen ved den forestående skilsmisse. Hvorfor blev hun så skudt. Hun kom måske med en lidt hånlig udtalelse til manden på kontoret, som ramte "under bæltestedet".
Kunne sådan noget foregå i 1967 med politiets vidende. JA og også i dag. Politiet skal have sikre beviser før man stiller i retten med en anklage.
Ved politiet meget mere end de fortæller pressen. JA, men man kan ikke bare lufte alle formodninger m.v. Derfor er alle med rette klar over, at pressen kun har fået lidt hist og pist. Er der hensyn til familien? Maries familie vil gerne have afdækket, hvad der egentlig skete også selv om det vil give en del ridser i Maries pæne overflade. Oscars familie. Tja. Ønsker sikkert ikke for meget omtale, hverken af økonomi eller mere private forhold. Gerningsmanden eller dennes familie. Selvfølgelig ikke interesseret i, at en gammel "henlagt sag" igen skal blive gennemgået under nogen omstændigheder. Måske kunne der også dukke andet op.
ÅRHUS POLITI
Kriminalkommisær Mogens Brøndum, Østjyllands politi (foto) oplyser fortsat til medierne, at man ikke er kommet løsningen nærmere i de 40 år. Politiet siger videre, at man med bestemthed kan udelukke flere personer, som bl.a. i nyere tid har været nævnt som gerningsmænd.
Århus politi (nu Østjyllands politi) har offentliggjort flere fotos og andet materiale, der hidtil har været ukendt for medierne. Ikke noget der ændrer ved politiets version.
Politiet får fortsat forskellige nye oplysninger, der alle bliver prioriteret og behandlet.
I begyndelsen af 2008 vil politiet, som planlagt, aflevere den 40 år gamle sag til Landsarkivet i Viborg. Tidligere var det udelukkende Århus Politimester, der fastlagde regler for aktindsigt. Nu får Landsarkivaren for Nørrejylland også indflydelse på hvilken adgange, der kan gives til sagen. Først i 2042 vil der være almindelig off. adgang til hele sagen efter de nuværende arkivregler.
BOG FRA SEPTEMBER 2009
Dele af lokalpressen beskæftigede sig lige før bogen blev udgivet med et privat uvenskab mellem en lokal antikvarboghandler og forfatteren. Senere begyndte man at kigge på det forhold, at forfatteren journalist Jørgen Skovsted gentog navnet på den formodede gerningsmand. I bogen omtales detaljer, der ikke hidtil har været kendt. Bogen blev bl.a. via Ritzau også omtalt i landsdækkende medier. Få uger efter udsendelse af 1. oplag besluttede forlaget at trykke oplag nr. 2.
BOG FRA DECEMBER 2006
I bogen "Den usandsynlige morder" fra december 2006 omtales personen "B" som interessant. Politiet har sagt om den nulevende person fra lokalområdet, at han af flere gode grunde ikke er gerningsmanden. Udtalelser, bl.a. ved Skovsteds to foredrag i oktober 2007, tyder på, at "B" af og til forveksles med en anden mere realistisk gerningsmand.
TIDSSKRIFT "UNDER TIDEN"
I tidsskriftet "Under Tiden" er en navngiven gerningsmand nævnt i artiklerne "Et pletfrit offer" og "Bordet fanger" fra henholdsvis oktober 2006 og oktober 2007. Om den omtalte nu afdøde kendte århusianer siger politiet i december 2006, at han blev afhørt, men at han havde et skudsikkert alibi. Første gang medierne af politiet får bekræftet, at den pågældende var sat i forbindelse med drabet. Pens. kriminalkommissær Preben Nibe har på en forespørgsel efterfølgende sagt, at den omtalte advokat var til møde med flere personer på gerningstidspunktet.
GERNINGSMANDEN KENDT I EGNE KREDSE!
I mange uopklarede sager "ved" politiet godt, hvem der er gerningsmanden. I de fleste tilfælde bliver sagerne ikke bragt til retten, fordi man vurderer at beviserne er for svage. Enkelte sager tilbageholdes måske af såkaldte "politiske grunde" bl.a. også fordi det i den type sager kan være svært at finde vidner, der kan "huske noget".
Mange i Århus-området har en særdeles stærk begrundet formodning om, hvem gerningsmanden er, men det vil være svært i dag at føre bevis for dette. De beviser politiet har, vil kun delvis kunne bruges i retten. Mange afgørende vidner er døde og andre med afgørende viden, ønsker ikke, at blive "halet gennem systemet".
Der er kommet en del nye detaljer mere eller mindre dokumenteret fra forskellige journalister. Der vil fortsat komme nyt, men ikke noget der bevirker, at sagen for alvor genoptages.
Vil "Drabet i Højbjerg" på et tidspunkt blive opklaret. NEJ.
HVAD SKER DER
En fornyet gennemgang af sagen vil kræve mange ressourcer og mandskabstimerne skal tages ud af det øvrige arbejde. Når man prioriterer, vil man med rette kunne sige, at det er mere vigtigt at efterforske "varme sager", hvor man også har mulighed for at anholde og dømme en gerningsmand og derved også evt. forhindre nye forbrydelser.
Erfaringsmæssigt ved man også, at begynder man at grave for dybt i en sag af den type, kan der dukke andre ubehagelige ting op, som egentlig ikke har noget at gøre med den oprindelige sag. Eksempel. Havde man ønsket at opklare "Dobbeltmordsagen fra februar 1948" med det samme, var "Edderkoppesagen" kommet til pressens kendskab ca. et år før det faktisk skete fra december 1948.
Hvad med retsbevidstheden generelt? Vil der være situationer, hvor andre faktorer "af hensyn til samfundet", har højere prioritet end opklaring af et mord?