Omtale af sagen i 2020-2021...........Webmaster: Dines Bogø


Danmarks næststørste kriminalsag, der ALDRIG officielt skal opklares. INDEX: Lock-Hansen sagen

9. maj 2021

Podcast. Del 3 om sagen Lock-Hansen sagen - Dines Bogø
I de to første afsnit fortalte Jørgen Skovsted og Dines Bogø om fakta, teorier, de mange forskellige vinkler inkl. de helt skæve, myter m.v. I næste udsendelse kommer man lidt nærmere ind på kildemateriale. Flere har haft adgang til en begrænset del af sagen. Lidt om, hvad der er åbnet for og måske, hvorfor der ikke åbens mere. Anders Orris fra interessegruppen fortæller bl.a.

Er der en sammenhæng? Johannes Abildtrup har de sidste 4-5 år gentagne gange skrevet til Østjyllands Politi. Han har skrevet meget om, hvem han mener der er gerningsmand og angivet motivet.

Selvfølgelig er der mange, der fortsat har deres egen opfattelse af sagen. Livlig debat og som regel i en sober tone.

Preben Nibe døde for nogle måneder siden. Kan det være medvirkende årsag til at Østjyllands Politi har gravet i en have og et tilstødende fællesareal i marts 2021? Desuden foretaget andre undersøgelser og efterfølgende orienteret pressen om, at de fortsat arbejder på "Lock-Hansen sagen"?

Er tiden nu inde? Kan man fortælle lidt mere om, hvad der virkelig skete eller er det stadig for tidligt?

Kommer der en radiodusendelse nr. 4 i Radio4 om sagen?

-------------------------------------

Kommentar efter aflytning af direkte udsendelse 9. maj 2021 kl. 12.10:

Anders Orris fortæller om det kartoteksystem Århus-politi brugte i sagen.

Det meste i rapportsammendraget fra marts 1970 på 83 sider henviser til kartotekkort, hvor man finder personnavne.

Den omtalte samlede rapport er lækket, så indhold er almindelig kendt i dag.

Orris fortæller bl.a. om den begræsning han har, når man har fået adgang til sagen eller dele af sagen. Han kan ikke fortælle, hvad der står på kartotekkort.

Der er ca. 10.000 kartotekkort med navne, hvor der henvises til rapporter.

Orris fortæller om, at politiet oplyser om antal rapporter, biler der er undersøgt o.s.v.

Anders Orris hæfter sig ved, at gerningsmanden ikke skyder Marie i døren eller hall.

Han hæfter sig også ved, at "pistolmanden" ikke dræber Irma Frier Rasmussen, men nøjes med sætte hende ud af spillet et stykke tid ved at skyde hende i hoften frem for hjerteregionen.

Orris omtaler advokat HSH, der er beskrevet i sagen. To forfattere har tidligere troet, at det var gerningsmanden. Samme mand er figurant, da fantomtegning bliver lavet. Irma m.fl. siger, at HSH ligner gerningsmanden. Hans hustru er vidne, der fortæller, at hun var sammen med sin mand HSH ved 11-tiden.

Orris fortæller også om drengen fra Hestehavevej, der har set en person i området og i skoven i 1967. Senere ser han samme mand ved en bil, der holder på "Hestehalen". Manden forhindrer drengen i at se nummerpladen. Drengen har i 2007 fotalt til TV2OSJ om sine oplevelser.

Oscar Lock-Hansen kan ikke genkende nogle af de navne, som politiet viser ham, der kan være ejer af den Opel Record, der er set på vejen.

Orris henviser til "Olsen-banden". Skriv mange rapporter, bare det ikke vedrører følsomme personer.



2. maj 2021

Podcast om "Lock-Hansen sagen" Radio 4. Del 2:

Lock-Hansen sagen - Dines Bogø
Journalist Jørgen Skovsted og historiker Dines Bogø fortæller om opgravningen ved et rækkehus på Egebæksvej, samt generelt om hele sagen.



25. april 2021

Podcast om "Lock-Hansen sagen" Radio 4. Del 1:

Lock-Hansen sagen - Dines Bogø
Journalist Jørgen Skovsted og historiker Dines Bogø fortæller om opgravningen ved et rækkehus på Egebæksvej, samt generelt om hele sagen.



21. april 2021

Podcast om "Lock-Hansen sagen" DR:

Lock-Hansen sagen - Dines Bogø
Journalist Camilla Kjærgaard Olesen og museumsleder Frederik Strand fortæller om opgravningen ved et rækkehus på Egebæksvej og selve sagen.



11. april 2021

Havegravningg - Dines Bogø
Søndag den 11. april 2021 skriver JP, Aarhus, at Østjyllands Politi for en måned siden foranstaltede, at en have og tilstødende fællesareal på Egebæksvej i Højbjerg blev gennemgravet. Et tip om, at der skulle være nedgravet noget med relation til "Lock-Hansen sagen", har udløst den overraskende aktion.

Lokalavisen Aarhus skriver også om sagen. Artiklen kan læses her.

Johannes Abildtrup har tidligere sammen med en gruppe besøgt en nærliggende villa, hvor der evt. skulle være nedgravet våben ved et lysthus. Afstanden på 400 m passer ikke med den omtalte villa. Men det pågældende mand, som var i søgelyset var tidligt i 1967 flyttet til Egebæksvej.

Den omtalte person flyttede for mange år siden til Canada, hvor han efterfølgende er død i en alder af ca. 93 år.

På Egebæksvej boede Lizzie Christensen, der var medhjælper i trykkeriet hos Marie Lock-Hansen, men det er ikke på hendes tidligere adresse, man har gravet.

Havegravningg - Dines Bogø
22. april 2019. Området med rækkehusene på Egebæksvej ligger ikke mange skridt fra Hestehavevej 2B. Hvert rækkehus ejer 1/12 af fællesarealet på sydsiden af husene, hvor der også blev gravet. (Tryk på foto for at se det større).

Som bekendt holdt Preben Nibe ugentlig forbindelse til Oscar Lock-Hansen i mange år.

Oscar luftede ret direkte ved lystige selskaber, at han vidste, hvem der dræbte Marie.

Hvorfor skulle han ikke også have nævnt det over for netop afdøde pens. kriminalkommissær Preben Nibe?

Den omtalte, der boede på Egebæksvej, blev afhørt flere gange.

Åbenbart har det været nogle gode grunde til, at der ikke blev rejst sigtelse. Handlede han i egen interesse, udsendt af andre eller en kombination?

I sagen har der altid været talt om: Var det et peronsligt motiv eller skulle Marie effektiv stoppes, fordi hun vidste for meget?

Havegravning - Dines Bogø
16. april 2021. Flere har været forbi haven/fællesarealet og kigget på opgravningen, der foregik i marts 2021. (Foto fra netsiden http://m-nordfra.dk/)

Den omtalte, der skulle have boet på stedet i 1967, har været omtalt tidligere, som så mange andre, der er udpeget som "gerningsmand".

Når Østjyllands politi har gravet nu, kan man formode, at de har følt, at dette spor er mere vægtigt end alle de mange andre, de har modtaget gennem tiden? Men man fandt ikke "Den rygende pistol".



9. marts 2021

Bjørn Pauli - Nekrolog - Dines Bogø
Tidl. kriminaltekniker Bjørn Pauli er død. Han blev i november 1967 sat på "Lock-Hansen sagen". Pauli var dengang ansat i Rejseholdet. For nogle år siden fortalte han i foredrag om projektiler og våbentyper med relation til sagen. (Foto af Bjørn Pauli, tryk på dødsannonce).

Den 23. marts 2021 gengiver "Stiften" Lea Paulis nekrolog, hvor specielt Pauli's mange hobbies og interesser fremhæves. Efter 40 års i Statens tjeneste gik ha på pension i 1998.



30. januar 2021

Preben Nibe - Nekrolog - Dines Bogø
Århus Stiftstidende skriver 30. januar 2021 om afdøde pens. kriminalkommissær Preben Nibe.

I 1963 blev han færdiguddannet og var derefter 36 år ved Århus Politi, det meste af tiden ved kriminalpolitiet.

I nekrologen nævner man særligt, at Nibe i 1967 blev efterforsker på "Lock-Hansen sagen", som han efterfølgende fulgte i alle årene.

Preben Nibe har været udstationeret på Cypern i 1967 og på Vestbredden i 1997.

Efter, at han gik på pension i 1997, kom han fortsat på Politigården i Aarhus, hvor han sammen med andre pensionerede politifolk arbejdede i Politihistorisk Samling.

Oprindelig var han kontoruddannet. Værnepligten blev aftjent i Fredericia. I 1960 blev han gift med Inge. I 1967 flyttede de til Risskov.

Parret har to døtre og en søn. De fire børnebørn er alle drenge.

Det omtales også, at Preben Nibe var aktiv som foredragsholder. I 2018 fik han konstateret kræft.

Preben Nibe blev 84 år og han sov stille ind i hjemmet.



23. januar 2021

Preben Nibe - Lock-Hansen sagen

Pens. Kriminalkommissær Preben Nibe (13. juni 1936), der døde den 19. jan. 2021, var en hyggelig mand, der gerne ville tale.

Han svarede stort set på alt. Dog, da spørgsmålet faldt på, hvorfor han en gang om ugen i årene 1967-69 besøgte Oscar Lock-Hansen svarede han, at det hørte ind under privatlivets fred.

Flere gange sagde han, at nu ville han ikke mere have Højbjerg-sagen med i sine foredrag om kriminalsager, men det var svært, da det var det deltagerne primært spurgte om.

Når man sagde til ham, at det af og til kunne virke, som om han gerne så debat om motiv skubbet så langt væk som muligt fra spionagevinklen, svarede han, at ingen ved noget om motivet.

Lidt overraskende støttede han indirekte en teori om, at morderen kunne være en ældre mand med personligt motiv. En mand der på ingen måde passende med den beskrivelse af en yngere mand, som politiet ellers havde brugt meget tid på at fortælle om.

Måske det sidste interview? Se side 3.

Gense et af Preben Nibes foredrag her.



31. december 2020

Lokalavisen Aarhus
Adresseavisen. Simonsen og Mehlsen skriver om Lock-Hansen sagen. De omtaler de fleste af de bøger, der er skrevet om sagen.



18. november 2020

Lock-Hansen sagen - Dines Bogø
Boganmelder Susanne Kjær Seidler har talt med forfatteren Christine Jønck bl.a. om bogen Fantommanden.



18. november 2020

Afhøring Irma Frier Rasmussen.
Forfatteren Christine Jønck har gengivet samtalen (tryk på foto), der blev optaget på Århus Kommunehospital den 10. november 1967. Selve lydoptagelser. Tryk her.



15. november 2020

Militæranlæg ved Oddervej.
Mange følger med i "Lock-Hansen sagen". Mordet i Højbjerg. I alle romaner og fagbøger er det omtalt, at tæt ved gerningsstedet lå der dengang flere tophemmelige militæranlæg. Har det forbindelse med mordet? Se nyt på siden med link til Havreballe Skov. Var der en sammenhæng mellem anlæggene i Havreballe og anlæg i Kirkeskov/Thorsmølle? Tryk på foto og link til Havreballe Skov.



11. november 2020

Lokalavisen Aarhus
Lokalavisen Aarhus følger op på "Lock-Hansen sagen". Ny bog kommenteres af flere forfattere, der tidligere har sat navn på andre gerningsmænd.



10. november 2020

Lock-Hansen, Dines Bogø
Lokalavisen Aarhus taler med Christine Jønck den 10. november 2020.

Lock-Hansen, Dines Bogø
Årlige besøg ved gerningsstedet. (Fotos: Kurt F. Nicolaisen).

Lock-Hansen, Dines Bogø
Reception Aarhus samt årlige besøg ved gerningsstedet. (Fotos: Rudi Daugsch).

Omkring kl. 10 ankom Rudi Daugsch til Hestehavevej. Han parkerede, hvor den grønne Mascot holdt for 53 år siden.

Kort tid efter kom forfatteren Christine Jønck sammen med sin familie. Flere personer kom til og gruppen gik ad Kirkestien til det tidligere SOK-anlæg.

Blandt deltagerne var medarbejdere fra Lokalavisen Aarhus. Jørgen Skovsted og Kurt Nicolaisen og flere andre med dybt kendskab til sagen kom også til.

Johannes Abildtrup fra Ebeltoft dukkende op. Han har skrevet om sagen og håber stadig, at hans version af sagen kan udkomme i bogform.

Mange forsatte til receptionen kl. 15.00 hos boghandler Svend. A. Larsen i Søndre Allé.

Jens Erik Mehlsen og Knud Simonsen, der også har skrevet en roman bog om sagen, var med ved recpetionen.

--------------

Lock-Hansen, Dines Bogø
Christine Jønck udgiver den 10. november 2020 en bog om Lock-Hansen sagen.

Christine har tidligere udgivet en bog om en af de kriminelle politifolk, der blev dømt i Edderkopsagen.

At bogen om Lock-Hansen sagen udkommer på den dato er ikke tilfældigt.

Dagen vil blive markeret på passende måde, bl.a. med præsentation af bogen hos Svend A. Larsen, Bog og Idé, Sønder Allé 4, 8000 Aarhus C.

Læs også anmeldelse her.



9. november 2020

Lock-Hansen, Dines Bogø
Boghandler Svend A. Larsen har sammen med forfatteren Christine Jønck gjort klar hos Bog og Idé, Sønder Allé 4, 8000 Aarhus C. til præsentationen den 10. november.



8. november 2020

Journalist Henrik Havbæk Madsen fra Århus Stiftstidende har talt med forfatteren Christine Jønck om den nye bog.

Den formodede gerningsmand til mordet i Højbjerg er samme gerningsmand til mordet på Antik Andersen i Sønderborg?

Fra politiet rapporter ved man, at der var en forbindelse mellem Marie Lock-Hansen og Kristian Andersen.

Talte manden med pistolen "Østjysk" eller "Rigsdansk"? Det forlyder der intet om ved første afhøring, der foregå på Kommunehospitalet og som optages på spolebånd. Efterfølgender er udsagn: Rigsdansk uden accent.

Irma Frier Rasmussen (født 8. august 1916) var den eneste, der hørte hans stemme, da han sagde "De rør Dem ikke / De forholder Dem roligt".

Irma F. Rasmussen besvarer spørgsmål: Slank, 35-40 år, mørkt kortklippet hår, mørke hornbriller, glatbarberet men mørk skær i huden, mørkeblå cottencoat med spændetam, blød hat, sort mappe. Han skød med højre hånd fra hoften.

Er hun det fantastiske vidne, som kriminalpolitiet i Østjylland har gentaget gang på gang? Her kan man genhøre hendes udsagn optaget på bånd, lige før hun skal opereres.

Henrik Havbæk Madsen mener ikke, at Forsvarets Efterretningstjenste (FE) kan stå bag likvideringer, som det fremgår af romanen. Sådan noget beskæftiger den officielle tjeneste sig ikke med! Artiklen kan læses online her.

Lock-Hansen-sagen, Århus Stiftidende, Christine Jønck, Dines Bogø
Den nye bog omtales over to sider i Århus Stiftstidende søndag den 8. november 2020.



4. november 2020

Lock-Hansen-sagen, Christine Jønck, Dines Bogø
Omtale i Haslev-Faxe Posten af den kommende bog. Tryk på foto og læs artiklen på side 10.



3. november 2020

Lock-Hansen-sagen, Flemming Bøgelund, Dines Bogø
I en længere periode var der ikke adgang til Flemming Bøgelunds store detaljerede arkiv.

Netsiden er genåbnet i anledning af, at der udkommer ny bog om Lock-Hansen sagen.

Nyt index er her.

Efterfølgende vil sagen igen blive omtalt og specielt den vinkel på sagen, der nu omtales vil bevirke fornyet interesse.



17. oktober 2020

DR P4 Østjylland bringer interview med forfatteren Christine Jønck.

Man taler om den kommende bog og den 79 årige kvinde, der har fortalt til Christine om sin afdøde mands aktiviteter bl.a. i DDR.

Den 79 åriges mand var i Aarhus den 10. november 1967.



15. oktober 2020

Den kommende bog er omtalt i BT.

På Provins TV / Facebook fortæller forfatteren Christine Jønck om sin kommende bog videoklip.



14. oktober 2020

Den kommende bog er omtalt i Lokalavisen, Aarhus. Del 2

Den kommende bog er omtalt i Lokalavisen, Aarhus. Del 1



13. september 2020

Lock-Hansen fest 4. nov 1967
Flemming Bøgelund omtaler en fest ægteparret var til ca. en uge før Marie blev dræbt.

En nulevende person var med til festen. Vedkommende er meget tilbageholdende med at få familiens navn nævnt i forbindelse med sagen. Vedkommende er i det hele taget en lukket bog omkring festen. Og man forstår det godt. En bog kan skrives alene om festen uanset hvor kedelig den måtte have været.

Den usandsynlige morder kom til at handle om en stakkels advokat B, som havde været uheldig at få sit navn frem. Værten var flere år før festen udnævnt til Ridder af Dannebrog. Værtinden burde måske også have været dekoreret for sit særdeles omfattende virke i en god tjeneste.

Værtsparret var senere så ulykkelige at miste deres søn. De havde også en datter (som måske lever endnu!!!). Det er rigtig ærgerligt med tillukketheden. Historien er virkelig en kuriositet i vore kredse af kriminalentusiaster. Værten havde i en årrække efter krigen været chef for Forsvarets Bygningstjeneste i Viborg. Værtsparret havde sommerhus i Beder ligesom Oscar havde haft (adresse ukendt).

Værten var aktiv i Dansk Betonforening, hvilket OL-H ikke var, besynderligt nok. Det kunne tyde på faglige stridigheder med nogen i foreningen.

OL-Hs pendant på DTH Troels Brøndum-Nielsen var i ledelsen af foreningen. Han skrev tilsvarende bøger, som Oscars. Måske følte Troels sig hævet over Oscar, som ganske vist også var Civilingeniør, men virkede på Teknikum. Men det er ren spekulation.

Fra 1966: Værten bliver kontaktperson i Aarhus fra Dansk Betonforening til Ingeniør-Sammenslutningen. Det kunne være en god øvelse at finde frem til datteren, hvis navn er ukendt i skrivende stund.

Datteren har været tilskuer til hele sagen på første parket, og kunne være villig til at fortælle om hvad hun oplevede. Som et kuriosum.