Omtale af sagen i 2018-2020...............Webmaster: Dines Bogø


Danmarks næststørste kriminalsag, der måske aldrig officielt bliver opklaret. INDEX: Lock-Hansen sagen

10. november 2020

Lock-Hansen, Dines Bogø
Christine Jønck udgiver den 10. november 2020 en bog om Lock-Hansen sagen.

Christine har tidligere udgivet en bog om en af de kriminelle politifolk, der blev dømt i Edderkopsagen. At bogen udkommer den dag er ikke tilfældigt.

Dagen vil blive markeret på passende måde, bl.a. med præsentation af bogen hos Svend A. Larsen Bog og Idé, Sønder Allé 4, 8000 Aarhus C.



13. september 2020

Lock-Hansen fest 4. nov 1967
Flemming Bøgelund omtaler en fest ægteparret var til ca. en uge før Marie blev dræbt.

En nulevende person var med til festen. Vedkommende er meget tilbageholdende med at få familiens navn nævnt i forbindelse med sagen. Vedkommende er i det hele taget en lukket bog omkring festen. Og man forstår det godt. En bog kan skrives alene om festen uanset hvor kedelig den måtte have været.

Den usandsynlige morder kom til at handle om en stakkels advokat B, som havde været uheldig at få sit navn frem. Værten var flere år før festen udnævnt til Ridder af Dannebrog. Værtinden burde måske også have været dekoreret for sit særdeles omfattende virke i en god tjeneste.

Værtsparret var senere så ulykkelige at miste deres søn. De havde også en datter (som måske lever endnu!!!). Det er rigtig ærgerligt med tillukketheden. Historien er virkelig en kuriositet i vore kredse af kriminalentusiaster. Værten havde i en årrække efter krigen været chef for Forsvarets Bygningstjeneste i Viborg. Værtsparret havde sommerhus i Beder ligesom Oscar havde haft (adresse ukendt).

Værten var aktiv i Dansk Betonforening, hvilket OL-H ikke var, besynderligt nok. Det kunne tyde på faglige stridigheder med nogen i foreningen.

OL-Hs pendant på DTH Troels Brøndum-Nielsen var i ledelsen af foreningen. Han skrev tilsvarende bøger, som Oscars. Måske følte Troels sig hævet over Oscar, som ganske vist også var Civilingeniør, men virkede på Teknikum. Men det er ren spekulation.

Fra 1966: Værten bliver kontaktperson i Aarhus fra Dansk Betonforening til Ingeniør-Sammenslutningen. Det kunne være en god øvelse at finde frem til datteren, hvis navn er ukendt i skrivende stund.

Datteren har været tilskuer til hele sagen på første parket, og kunne være villig til at fortælle om hvad hun oplevede. Som et kuriosum.



30. november 2019

Lene Pors fortæller om sin bog på Hadsten Bibliotek. Rudi Daugsch skriver om foredraget. Lene Pors er datter af den 59 årige mand, som en tidl. Se og Hør journalist udpeger som en formodet gerningsmand.

Lock-Hansen, Dines Bogø
Rudi Daugsch fortæller om de krumspring forfatterjournalisten bruger i sin bog for at få sin påstand om Jørgen Peter Andersen til at passe.



22. november 2019

Rudi Daugsch skriver om bogen "Mysteriet om Marie" skrevet af Knud Simonsen i samarbejde med Jens Erik Mehlsen. Marie har sin egen lille virksomhed i kælderen, hvor der bliver trykt små pjecer med koldkrigspropaganda, finansieret af kredse med tilknytning til "firmaet"." Oscar Lock-Hansens seksualliv må have voldt ham store problemer. Hans tilknytning til Det Radikale Venstre i Århus må på en eller anden måde have ført ham i kløerne på enten KGB eller Stasi. Det Radikale Venstre havde også dengang gode forbindelser til DDR, som jo var noget nær det perfekte samfund.



7. aug. 2018

På Facebook "Højbjerg Mordet" efterlyser et medlem navnet på den gerningsmand forfatteren Johannes Abildtrup skriver om i en bog.

Rudi Daugsch skriver, at navnet er Stanley Laursen og at den pågældende er 91 år og bor i Canada. Samtidig forlyder det, at Østjyllands Politi har fået oplysning om, at gerningsmanden kan være den pågældende?



24. april 2018

Lock-Hansen sagen
Rudi Daugsch anmelder den nye bog. I lighed med Allan Vendeldorf har Rudi Daugsch ikke meget tilovers for indholdet i de to bøger, der kredser om en radikal folketingsmand. Læs anmeldelsen her.



23. april 2018

Lock-Hansen sagen
Allan Vendeldorf. (Facebookprofil).

I 1997 udgav journalist Allan Vendeldorf sin første bog om "Højbjerg mordet / Lock-Hansen sagen". Sagen havde tidligere været beskrevet i artikler og generelle dokumentarbøger.

Vendeldorf udgav i 2006 et skrift, hvor han navngav en lokal landsretssagfører (udbygget i 2007), som manden med pistolen. Senere fulgt op i et større bogværk.

Han har ikke glemt sagen fra Aarhus, selv om han er flyttet tilbage til Sjælland.

På Facebook lægger han ikke fingrene imellem, når han beskriver to bøger, der begge fokuserer på en nu afdød radikal folketingsmand. Er den ældre mand, den omtalte gerningsmand? Adoptivdatteren skriver i sin bog, som opfølgning, at hendes adoptivfar nok alligevel ikke var morderen! Facebook-indlæg ligger her.



20. april 2018

Trækker kendt sag ind i en bog
TV2 Østjylland, der for 10½ år siden beskæftigede sig meget med "Lock-Hansen sagen" kommenterer bog, hvor adoptivdatter fortæller her om sin voldelige, psykopatiske hustyran af en far.

Om hendes adoptivfar var Marie Lock-Hansens morder ved hun ikke rigtigt, siger hun i interview. Adoptivfaderen var på et tidspunkt ven med Oscar Lock-Hansen, hvis hustru blev myrdet i 1967.

TV2 Østjylland henviser til en tidligere bog, hvor den udpegede morder måske var samme person?

Forbindelsen mellem Oscar og den omtalte senere radikale folketingsmedlem og deres fælles sommerhus blev omtalt på nettet allerede i 2016.



12. april 2018

Ny bog om en ubehagelig adoptivfar, der skulle være involveret i Lock-Hansen sagen?

I.flg. redaktør Camilla Olesen fra Lokalavisen, Aarhus udkommer Lene Pors bog om en uge. Bogen handler om Lene Pors adoptivfar, Jørgen Peter Andersen, der åbenbart ikke var særlig rar, radikaler og ven med Oscar Lock-Hansen m.v.

Hendes far skulle åbenbart også i.flg. en bog været udråbt til Marie Lock-Hansens formodede morder. Som andre, tror Lene Pors heller ikke rigtig på den historie.

Camilla Olesen, der indgående har fulgt "Lock-Hansen sagen" i mange år, har talt med forfatterinden og her (link til artikel) skrevet om samtalen.

At Steen Lock-Hansen først i nyere tid skulle have fået, at vide, at hans biologiske far var en radikal politiker er direkte usandt. Da bogen "Den usandsynlige morder" udkom for over 10 år siden fik han oplysningen om sin far.



02. februar 2018

Kriminalreporteren, der skulle have færdiggjort Abildtrups bog, melder fra.



31. januar 2018

En nabo til Lock-Hansen i tresserne laver et indlæg på Facebook. Et enkelt gruppemedlem skriver en sur kommentar. Så indlæg er nu slettet og den tidl. nabo har meldt sig ud af gruppen.



26. januar 2018

Johannes Abildtrup skriver på sin Facebook-side, at han har fået tilsagn fra en pensioneret kriminalreporter om, at få færdigskrevet sin bog "Marias mulige morder - MMM". Kriminalreporteren skulle have kendskab til Lock-Hansen sagen.



20. januar 2018

Flemming Bøgelund skriver på Facebook, at datteren af "Repræsentanten" Lene Pors i Hinnerup udgiver bogen "I skyggen af Højbjerg".

Udgives i.flg. Forlaget Turbine, Aarhus den 12. april 2018.

Forlaget skriver, at "Repræsentanten" i.flg. forfatteren (adoptivdatteren) var radikal folketingsmedlem, ubehageligt dobbeltmenneske, psykopat og hustyran.



20. januar 2018
Johannes Abildtrup havde annonceret sin bog om Lock-Hansen sagen i november 2017. Forsinket og Abildtrup søger en medforfatter for at få skrevet bogen færdig.

Abildtrup oplyser på Facebook, at der er skrevet 75 sider og at hans gerningsmand var 40 år i 1967 i modsætning til en anden udpeget usandsyling morder på ca. 60 år.



18. januar 2018

I forbindelse med gennemgang i TV2 af Joachim-sagen fra Randers i 1986 nævnes Lock-Hansen sagen også i foromtalen.

Man anvender en vinkel fra enkelt af de mange bøger, der er skrevet om sagen. Gerningsmanden skulle i.flg. indslaget fra 10. november 2017 være udpeget som en radikalieseret lokal på ca. 60 år.



17. januar 2018

Lock-Hansen sagen - Hans Jørgen Petersen efterlyser
Rudi Daugsch skriver på Facebook om nevøen Hans Jørgen Petersen, der efterlyser personer. Rudi Daugsch nævner også, at Johannes Abildtrup ved møder i Højbjerg har fortalt en del om indhold i den bog, der skulle være udgivet i november 2017.



14. januar 2018

JP. Lock-Hansen sagen
Jyllands-Posten. Knud Simonsen og Jens Erik Mehlsen tilbageviser punkt for punkt Jørgen Skovsteds kritik fra ugen før.



7. januar 2018

Forfatter og journalist Jørgen Skovsted, der har skrevet flere bøger om Lock-Hansen sagen, er åbenbart ikke helt tilfreds med Simonsen og Mehlsens bog fra november 2017. Indlæg i Jyllands-Posten.