Mordet på Amager Landevej Dines Bogø Webmaster: Dines Bogø


Købmand Severine Mikkelsen dræbt i sit hjem



Severine Mikkelsen: Generelt
10. marts 1966. (Foto udlånt af Københavns Politi).


22. april 2009.




SAG 970/1966 Tårnby Politi.

Drabet på købmand Marie Jensine Severine Mikkelsen født Olsen. Aviserne skrev om mordet på "Marie Mikkelsen, men hun brugte altid selv fornavnet".


Severine Mikkelsen. (Privatfoto).

Sent om aftenen 9. marts 1966 blev den 68 årige Severine Mikkelsen (født Marie Jensine Severine Olsen) dræbt i sin villa på Amager Landevej 152, Kastrup. Hun havde sammen med sin afdøde mand Vilhelm Alfred Mikkelsen fra villaen drevet butik og tank i mange år. Ejendommen ligger over for Lufthavnsvej, der indtil 1960, var indkørsel til Københavns Lufthavn.

I huset havde der fra 1925 været en mindre købmandsforretning og mod vejen var der en betjent BP-tank, der var etableret i 1926.

I.flg. rygter havde politiet hæftede sig ved, at naboerne ikke havde hørt hendes hund gø. Det er rygter uden hold i virkeligheden, da Severine ikke havde ikke haft hund siden sin mands død.

Severine Mikkelsen må være slået ned omkring kl. 22.30. Hun havde ikke fået indført oplysninger om dagens benzinsalg i sin kalender, som hun plejede, når tanken blev lukket efter hun havde lyttet til Radioavisen.

Gerningsmanden havde kun fået ca. 400 kr. i udbytte. Det var ikke lykkedes for ham, at få fat i de lidt over 16.000 kr., der lå forskellige steder i villaen. Pengeskabet var sikret med en privat alarm. I første omgang kunne det ligne et rovmord!


BT. 11. marts 1966. Tårnby politi ønskede et tæt samarbejde med pressen. Aviserne fik meget hurtigt oplyst stort set alt de ønskede. Politiet tilbageholdt selvfølgelig som sædvanligt enkelte detaljer fra drabsstedet.


Fru Mikkelsen blev fundet ved frokosttid, da distriktchef Mogens Bruun fra BP kom på besøg. Han undrede sig over tanken var lukket og dørene låst. Han kørte til St. Magleby, hvor fru Mikkelsens søster Gudrun boede. Sammen kørte de tilbage og Mogens Bruun sprang over et rækværk ind i haven. Fra et vindue kunne han se fru Mikkelsen ligge på gulvet i stuen bag forretningslokalet. (Foto udlånt af Københavns Politi).

Tårnby Politi blev alarmeret og en Falck-Zonen ambulance fra Tårnbygård blev tilkaldt. Fru Mikkelsen havde flere rifter i ansigtet og hun var slået mindst 5 gange kraftigt i baghovedet med en hammer eller en økse. En mindre bronzelysestage var forsvundet, men denne kan ikke være mordvåbnet. Fru Mikkelsen var iført sin sædvanlige mørkeblå kedeldragt, som hun altid brugte, når benzintanken var åben.

Severine Mikkelsen ville 1. april 1966 have haft 40 års jubilæum som BP-benzinforhandler.

To biler var set ved tanken efter kl. ca. 22.20, men de havde ikke fået påfyldt benzin. Ca. 10-20 minutter senere har man set en mand styrte væk fra bygningen og efterfølgende cykle fra området. 10 mand fra Tårnby kriminalpoliti gik straks igang med undersøgelser og teknisk afdeling fra Politigården blev tilkaldt. Politiet udlovede en dusør på 5.000 kr. for afgørende oplysninger. På et tidspunkt var omkring 40 mand beskæftiget med sagen.


Politiet mener, at gerningsmanden skal søges blandt personer, der kendte hende.


Allerede 16. marts 1966 kunne aviserne orientere læserne om, at Severine Mikkelsen efterlod sig en formue på 1/4 mill kr. (ca. 2 mill. kr. i 2007-værdi).

Først næsten et år efter forelå den endelige opgørelse. Her kom Skifteretten frem til et beløb, der ikke var langt fra det, journalisten havde omtalt allerede en uge efter drabet.


I januar, året efter drabet, havde politiet afhørt 1500 personer.


Da sagen blev henlagt bestod den af 6 tætpakkede arkivkasser.


Nu afdøde journalist Axel Kristensen skrev allerede som 20-årig om sagen i bogen "Ukendt Mordere", der udkom i 1968.