Lock-Hansen sagen 1967. En mulig "Opklaring"
Danmarks næststørste kriminalsag, der ALDRIG officielt skal opklares.
Sag nr. N 287/1967, Århus Kriminalpoliti
Marie Lock-Hansen (43) var blevet et problem i oktober/november 1967.
Hun havde bevidst og ubevidst fået kendskab til østeuropæisk spionage i Århus-området og samtidig også fået kendskab til den vesteuropæiske kontraspionage, der var iværksat i den sydlige del af Århus, specielt i de sidste 1½ år.
Hendes mand, ingeniør Oscar Lock-Hansen, som hun levede i et fornuftsægteskab med, var klar over, at hun havde indsamlet en viden, som hun egentlig ikke havde tænkt sig at bruge.
Oscar Lock-Hansen går modvilligt med til, at der skrives en ægtepagt og et testamente, der ekstraordinært klart tilgodeser Marie.
I begyndelsen af november 1967 lægger Marie ikke skjul på over for Oscar, at hun ønsker mere, da hun økonomisk vil sikre sig yderligere i tilfælde af, at hun flytter sammen med en meget nær ven, som hun har kendt et stykke tid.
Hun kommer fra meget fattige vilkår, og i et nyt forhold vil hun være helt økonomisk uafhængig.
Oscar har via sin advokat en vis kontakt til danske efterretningskredse. Han fortæller, at Marie truer, og at hun har antydet, at den viden, hun har om spionaktiviteter, må være penge værd for de efterretningstjenester, der opererer i området. Både venligtsindede (PET, FE, BND, MI6 m.v.) og fjendtlige (Stasi, MfNV, KGB m.v.).
Oscar har forgæves forsøgt at stoppe Marie, og han er klar over, at hun mener det med truslerne. De vestlige Efterretningstjenesterne kan ikke risikere, at Marie afslører navne, lokaliteter og derved ødelægger års arbejde samt udsætter danske og venligtsindede agenter for livsfare.
Specielt BND har været aktiv i Jylland, selvfølgelig ikke officielt, da al udenlandsk (også venligtsindet) efterretningsaktivitet i Danmark er ulovlig.
BND påtager sig opgaven med at overbevise Marie Lock-Hansen om, at hun skal droppe sine trusler om at sælge sin viden.
Den udsendte, der ringer på døren om formiddagen den 10. november 1967, kender Marie fra et tidligere forhold, og derfor lukker hun ham ind. Måske har han også fortalt Marie noget om sin egen hjælp til tjenesterne.
Efter en kort, nytteløs dialog på hendes kontor, bliver hun elimineret som en ultimativ sidste udvej, der ikke direkte var givet ordre til. Det lå i luften, at det var uhyre vigtigt, at Marie Lock-Hansen blev stoppet.
Efterfølgende må danske myndigheder dække over "likvideringen" af hensyn til "Rigets sikkerhed". Det ville være umuligt offentligt at forklare, hvad der var sket.
Den udsendtes identitet bliver selvfølgelig ikke afsløret, og den lokale politimester i Århus får lodret ordre fra København om at sørge for, at opklaringen ikke kommer for tæt på de faktiske begivenheder.
Men det er svært at dække alt ind. Den udsendte taler over sig og bliver udelukket fra familiefirmaet allerede i december 1967.
I foråret 1968 får han i al hast hjælp til at emigrere via Tyskland, Holland og England til Canada med hustru og to børn.
50 år efter vil det lokale politi have afklaret, om man kan få afsluttet den ubehagelige sag.
En lokal mand har kontaktet politiet med detaljerede oplysninger om gerningsmanden. Han vil gerne skrive en bog om sagen, og han deler sine oplysyninger med mange i håb om samarbejde. Hans oplysninger bliver misbrugt af en kontakt.
Politiet bliver af kontakten præsenteret for "nye oplysninger", som de kender i forvejen. Men er der "to kilder".
Østjyllands Politi sender to kriminalfolk til Canada for at tale med den pågældende nu over 90-årige. Måske i håb om, at få en "erklæring" til senere brug, der vil forklare, at det kun drejede sig om et banalt "jalousidrab".
De udsendte bliver afvist af familiens advokat.
I Aarhus foretager man i foråret 2021 bl.a. nogle undersøgelser i flere haver, hvor den pågældede mand boede i 1967.
Sluttelig indkalder Østjyllands politi i august 2021 til pressekoference, hvor man fortæller meget lidt. Dog at den "mistænkte" er død i oktober 2020 og sagen nu er arkiveret på Rigsarkivet.