DE SMUKKE SEJLSKIBE I ÅRHUS Sektion: Mærk
Hadsten, Handel
og erhverv
Højbjerg Mordet – Skyggen af sandheden
19-07-2013
|
Oprettet af: John
Nielsen
Historien-Baggrunden-Opklaringen – ny bog af
Allan Vendeldorf
Af
Rudi Daugsch
En
ny bog om Højbjerg Mordet udkommer den 16. august 2013 på forlaget
Hyldebæk Bureau med titlen ”Skyggen af Sandheden” af Allan
Vendeldorf.
På
hjemmesiden kriminalsager.dk er der nu vist to appetitvækkere omkring
bogens indhold.
Det
første uddrag fra bogen fra den 23.juni 2013 omhandler et interessant
skoaftryk. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Allan Vendeldorf,
modsat Jørgen Skovsteds seneste bog ”Den sandsynlige morder”, formoder, at
drabsmanden var ankommet fra Kirkeskoven, som er beliggende mellem
gerningsstedet og Marselisborg Slot.
Jørgen Skovsted derimod antager, at drabsmanden er kommet kørende i en grøn Morris Mascot, som blev parkeret nede ved Hestehalen, som er det lille blinde stykke vej, der fører ned til gerningsstedet Hestehavevej 2B fra Hestehavevej.
Da gerningsmanden bemærkede en gartner Hans Sørensen i en nabohave, søgte han ud på Oddervej og gik ind til gerningsstedet ad indgangen ved Kirkeskoven.
Jørgen Skovsted derimod antager, at drabsmanden er kommet kørende i en grøn Morris Mascot, som blev parkeret nede ved Hestehalen, som er det lille blinde stykke vej, der fører ned til gerningsstedet Hestehavevej 2B fra Hestehavevej.
Da gerningsmanden bemærkede en gartner Hans Sørensen i en nabohave, søgte han ud på Oddervej og gik ind til gerningsstedet ad indgangen ved Kirkeskoven.
Drabsmanden
har haft en pistol med sig, hvad enten han er kommet fra Kirkeskoven eller
ude fra Oddervej. Noget af det første man lærer som soldat, hvis man har
ansvaret for en gruppe eller en deling, er altid at søge skoven, hvis den
er der. Det er så min påstand, at drabsmanden kun er kommet med et formål,
det er at dræbe Marie Lock-Hansen.
Det
andet uddrag fra bogen er fra den 19. juli 2013 og omhandler det eneste
kronvidne til drabet Irma Frier Rasmussen.
Hun har berettet, at der ikke gik lang tid efter at Marie og gerningsmanden var gået ind på det lille kontor, før hun hørte Marie skrige højt. Inden skriget hører hun Marie udbryde: ”Å nej”.
Er det fordi gerningsmanden finder pistolen frem, eller er det fordi hun skal underskrive en allonge til ægtepagten?
Det sandsynlige er, at udbruddet ”Å nej ” skyldes pistolens fremkomst fra tasken. Altså må gerningsmanden være kommet for at skyde.
Hun har berettet, at der ikke gik lang tid efter at Marie og gerningsmanden var gået ind på det lille kontor, før hun hørte Marie skrige højt. Inden skriget hører hun Marie udbryde: ”Å nej”.
Er det fordi gerningsmanden finder pistolen frem, eller er det fordi hun skal underskrive en allonge til ægtepagten?
Det sandsynlige er, at udbruddet ”Å nej ” skyldes pistolens fremkomst fra tasken. Altså må gerningsmanden være kommet for at skyde.
Allan
Vendeldorf har på forlaget Tjørneby i 1997 skrevet den første bog om
mordet ”Hvad gjorde Marie?", og han har i de efterfølgende år
beskæftiget sig intenst med mordet.
Det synes da lidt underligt, når han så skriver, at politiet på bedste ejendomsmæglermanér kaldte Irma Friers hukommelse ”unik” og ”fotografisk”, og han så spørger, hvor politiet har denne antagelse fra?
Det synes da lidt underligt, når han så skriver, at politiet på bedste ejendomsmæglermanér kaldte Irma Friers hukommelse ”unik” og ”fotografisk”, og han så spørger, hvor politiet har denne antagelse fra?
Det
eneste, man har hørt Irma Frier sige, er at finde på lydbåndet, som blev
optaget på morddagen. Resten er, som Vendeldorf skriver, foregået i
politiets udlægning.
Og her er det, at Preben Nibe i sine foredrag omtaler Irmas fotografiske øjne. Hun kunne, når Nibe viste hende billeder, sige, at dette billede viste i mig allerede den 5, januar 1968 kl. 14.10.
Få dage inden sin død oplevede Mogens Brøndum det samme. For nu at være sikker, viste Brøndum Irma Frier et billede. Selv i afsvækket tilstand kunne hun fortælle, at det billede havde hun set tidligere.
Det er da fantastisk, men er det troværdigt? Så egentlig kan jeg godt følge Allan Vendeldorf, når han skriver, at det hele virker lidt uklart!
Og her er det, at Preben Nibe i sine foredrag omtaler Irmas fotografiske øjne. Hun kunne, når Nibe viste hende billeder, sige, at dette billede viste i mig allerede den 5, januar 1968 kl. 14.10.
Få dage inden sin død oplevede Mogens Brøndum det samme. For nu at være sikker, viste Brøndum Irma Frier et billede. Selv i afsvækket tilstand kunne hun fortælle, at det billede havde hun set tidligere.
Det er da fantastisk, men er det troværdigt? Så egentlig kan jeg godt følge Allan Vendeldorf, når han skriver, at det hele virker lidt uklart!
Link
til Dines Bogø
