Lock-Hansen sagen 1967. Omtale i 2025

Danmarks næststørste kriminalsag, der ALDRIG officielt skal opklares.

Hvad skete der i 1967 og årene efter?

Sagen. Generelt

Marie Lock-Hansen

Oscar Lock-Hansen


12. juni 2025

Dines Bogø
Foredrag om Danmarks to største kriminalsager, der ikke må opklares. Se detaljer om foredraget i link nedenfor.

Efter frokost fortsatte dagen med Danmarks næststørste kriminalsag, der heller ikke skal opklares.

Gerningsmanden til Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej blev aldrig dømt, men han fik livsvarigt fængsel for et andet dobbeltmord, så "den sag blev klaret på den måde".

Sagen fra Højbjerg er nu henlagt i Rigsarkivet. Det hele drejede sig om et "jalousimord" antydede Østjyllands Politi og omkring 2018 var man efter et tip fra Johannes Abildtrup på sporet.

Man rejste efter en del overvejelser til Canada med en tilsigelse til en 90-årige danskfødt mand.

Man foretog opgravninger ved hans boliger i Højbjerg ved Aarhus, og gennemgik ældre afhøringsrapporter af den stærkt mistænkte. Han døde i 2020.

I 2021 afholdt Østjyllands Politi en pressekonference, hvor man fortalte om sagen.

I foredraget hørte deltagerne om de mange bøger og artikler, der er skrevet gennem tiden med skiftende motiver og gerningsmænd.

Fakta om sagen blev også fremlagt. Avisomtaler, politiets rapporter, pressefotos, klip fra TV2ØJ udsendelser.

Kort gennemgang af de forskellige interessegrupper, der eksisterer med relation til "Mordet i Højbjerg", "Højbjergdrabet", Lock-Hansen sagen".

Er sagen så opklaret? Sandsynligvis er det den mand, der ringede på døren den 10. november 1967, som Johannes Abildstrup påpegede over for politiet.

Men er motivet jalousi?. Forfatter og foredragsholder Dines Bogø gav klart udttryk for, at han mente Marie blev dræbt, fordi hun var blevet en trussel for det efterretningsarbejde, der foregik i Østjylland.

Mange deltagere var enige og selvfølgelig var der enkelte, der mente, at det ikke var "bevist", at motivet skulle søges i spionage. Med accept fra arrangør blev arrangementet forlænget 3/4 time, så der var tid til en god dialog.


I Foredraget blev det nævnt, at politiet i marts 2021 gravede flere steder i Højbjerg, hvor den omtalte mand i Canada havde boet.

Dines Bogø
P.S. Krøyers Vej 31, Højbjerg. Johannes Abildtrup viste den 10. november 2016 en gruppe interesserede, hvor han mente, at den formoede gerningmand havde boet hos sine forældre.
Dines Bogø
Egebæksvej 31, Højbjerg. Østjyllands Politi gravede også her. I haveanlægget bag rækkehusene.

20. februar 2025

Dines Bogø
Boghandler Steen Larsen fra Bog & Idé, Aarhus skriver om uopklarede kriminalsager i Danmark. Prik på foto og læs Steen Larsen's indlæg og kommentarer.

4. januar 2025

Rudi Daugsch skriver på Facebook

Til formiddag blev jeg orienteret om Johannes Abildtrups dødsfald. Johannes Abildtrup blev 87 år gammel.

Den 10. november 2016 mødte Johannes Abildtrup op i Kirkeskoven lige bag Hestehavevej 2b. Han var sammen med Peter Kjeldsen, som skulle færdiggøre en bog til udgivelse om Højbjerg Mordet. Bogen skulle udgives den 10. november 2017 på 50 års dagen for mordet.

Bogen er aldrig udkommet. Den skulle være færdig skrevet, hvilket Jørgen Skovsted kunne fortælle i spørgerunden til et foredrag om Højbjerg Mordet af Bjørn Egil Sand på Hasle bibliotek i 2024.

Årsagen til den manglende udgivelse skulle være en meget høj sandsynlighed for et sagsanlæg fra familien til den nu afdøde hovedperson i bogen. Til det sidste foredrag af Bjørn Egil Sand i 2024 om Højbjerg Mordet på Åby Bibliotek var det Maries nevø Hans Jørgen Petersen, som i spørgerunden fortalte om hovedpersonen Stanley Laursen i den ikke udkommende bog. Hans Jørgen Petersen havde anmeldt Stanley Laursen for mordet på Marie. Stanley Laursen havde været tiltalt for mordet, fortalte Hans Jørgen. Tiltalen blev senere frafaldet.

For mig er der ingen tvivl om den rolle Johannes Abildtrup har spillet i sagen om Stanley Laursen som hovedperson i Højbjerg Mordet. Han har været drivkraften. Nu er han død.

På billedet fra den 10. november 2016, som er taget af Kurt Nicolaisen, ses til højre for mig selv Peter Kjeldsen og Johannes Abildtrup. Til højre for Johannes Abildtrup står Jens Erik Mehlsen. Med ryggen til er det Hans Jørgen Petersen. Helt til venstre er det et par, som jeg ikke har navnet på. Hans Jørgen Petersen fortalte den pågældende dag intet om nogen hovedperson i den bog, som Peter Kjeldsen skulle gøre klar til udgivelse for Johannes Abildtrup?

Dines Bogø
10. november 2016. En mindre gruppe på omkring otte interesserede var i området ved Hestehavej på 49 årsdagen for drabet. Rudi Daugsch, Peter Kjeldsen, Johannes Abildtrup, Jens Erik Mehlsen, Hans Jørgen Petersen samt et par unavngivne. Rudi Daugsch opl. efterfølgende at personerne til venstre er Ricki Frankær Møller Frederiksen og hustru. (Foto: Kurt Frier Nicolaisen).

DB:

Århus Politi / Østjyllands Politi har aldrig officielt bekræftet forbindelse mellem Lock-Hansen sagen og "Hovedpersonen" eller navnet på den pågældende, nu afdøde, som danske kriminalfolk ønskede at tale med i Vancouver, Canada.

Johannes Abildtrup (1937-2024) skrev i 2016 en bog om den formodede "Hovedperson". Efter en faldulykke i Aarhus med hjernerystelse m.v. ønskede han hjælp med at få bogen færdigskrevet og udgivet.

Han spurgte mange om de ville hjælpe. En af de adspurgte, som han dengang troede på, kopierede materialet og skrev derefter sin "Egen bog" med samme "Hovedperson". Lidt ekstra private oplysninger om familien Lock-Hansen blev tilføjet.

I nekrologen i Århus Stiftstidende i dag nævnes der ikke noget om Abildtrups interesse for "Lock-Hansen sagen". Ved et tilfælde for mange år siden fik han oplysninger om sagens rette sammenhæng, men først som pensionist begyndte han at kigge nærmere på oplysningerne. Han nåede fra flere kilder, at få bekræftet de gamle oplysninger.

Han var ikke i tvivl om, hvem der kom til villaen den 10. november 1967, og han var til sin død overbevist om, at det hele drejede sig om et helt privat motiv. Han lyttede til andre teorier, men ændrede ikke opfattelse omkring motivet.


Nekrolog i "Din Avis": Johannes Abildtrup