Lock-Hansen sagen 1967. Omtale i 2020-2023

Danmarks næststørste kriminalsag, der ALDRIG officielt skal opklares.

Hvad skete der: 1967-2024

Sagen. Generelt

Marie Lock-Hansen

Oscar Lock-Hansen


25. april 2023

Knud Simonsen fortalte i Hadsten om "Lock-Hansen sagen" med udgangspunkt i bogen: "Mysteriet om Marie".

Rudi Daugsch, der deltog i mødet, fortæller, at medforfatter til bogen, Jens Erik Mehlsen ikke deltog. Der var ca. 50 deltagere og Knud Simonsen svarede elegant på spørgsmål fra salen.

Et stykke tid siden, at der har været skrevet om den tidligere, nu afdøde Århus-borger, der blev forsøgt afhørt i Canada af dansk politi?

Et stykke tid siden, at Johannes Abildtrup har fortalt nyt om sit bogprojekt?

Et stykke tid siden, at nogen har fortalt om, at de har fået adgang (begrænset) til rapporterne i sagen?


10. april 2023

Genopfriskning: Flemming Bøgelund har samlet radioreportager/PodCast på denne side: https://m-nordfra.dk/podcasts/

På siden https://m-nordfra.dk har Flemming Bøgelund mange andre links til sagen.


3. april 2023

Flemming Bøgelund har mange gode betragtninger, der er værd at kigge nærmere på:

Facebookgruppe: "Højbjerg mordet - 50 år efter!":

Johannes Abildtrup. Din bog udkommer aldrig, al den stund at et eventuelt sagsanlæg truer fra Canada.

Men jeg tror faktisk at din mistænkte KUNNE være drabsmanden. For "flugten til Amerika" er ekstremt underligt. Han var møbelsnedker og stod til at overtage sin fars velrenommerede møbelforretning.

Men ikke noget med kærlighed til Marie. Men som frihedskæmper og aktiv i Stay Behind. Kort efter drabet er en smuk mulat hans hustru. Med så stærke bånd, at de begge forlader BØRN og udvandrer.

Hvordan kunne netværket være ukendt i offentligheden i 40 lange år???

Den eneste forklaring jeg kan komme på. Brud på troskabseden ville medføre: Døden.

Teori: Marie Lock-Hansens mand havde underskrevet troskabseden for kommunisthaderne allerede i 1953.

Men det var jo egentlig hans sekretær og senere hustru, som udførte arbejdet med trykning af desinformation til Ungarn og Tjekkoslovakiet. De trykte materialer afleverede de i Schweitz.

Men Maries underskrift havde netværket ved en fejl aldrig fået. Da hun senere truede sin advokat og sin ægtefælle sendte de en mand for at få hendes underskrift 14 år for sent. DET KUNNE VÆRE MANDEN DER FLYTTEDE TIL CANADA.

Den teori stemmer med AL kendt viden, hvilket er kollosale mængder.

Sherlock Holmes: ”Når man har udelukket det umulige, så må det, som er tilbage, uanset hvor usandsynligt det er, være sandheden.”


8. februar 2023

Dines Bogø
Knud Simonsen fortæller om "Lock-Hansen sagen" den 7. marts 2023. (Omtalt første gang i december 2022).

4. januar 2023

Johannes Abildtrup udtaler, at han ikke har opgivet bogen, men de 85 år og eftervirkning af fald driller stadig. Politets gentagene afslag på aktindsigt har ikke ændret beslutning.


3. januar 2023

Flemmng Bøgelund har fulgt sagen i mange. Han har researchet på arkiver og samlet data om sagen her:

Bøgelund skriver:

Dines Bogø
I.flg. Flemming Bøgelund oplyser Johannes Abildtrup nu, at han ikke har fået adgang til Statens Arkiver i sagen om Højbjergmordet. Man kan læse mellem linierne at der så heller ikke kommer en bog. Adgang har aldrig tidligere har været nævnt som en betingelse for en bog. Derfor vælger jeg at forelægge lidt af min research for Facebookgruppen. Der ses at være tale om ekstremt komplicerede familieforhold.

6. december 2022

Retroworld inviterer til foredrag. Knud Simonsen fortæller om "Lock-Hansen sagen", som han i 2017 skrev om i en dokumentarisk bog.

Foredrag 7. marts 2023


1. december 2022

Adresseavisen Syddjurs bringer artikel om "Lock-Hansen sagen" skrevet af Jens Erik Mehlsen og Knud Simonsen. Betragninger om bøger de sidste fem år.

20221201: Mehlsen-Simonsen om sagen.


2. oktober 2022

Betragtninger om en navngiven mand (1927-2020)

Har politiet i Aarhus nu i mere end fire år haft navnet på den mand, der henvendte sig i villaen på Hestehavej 2B i Højbjerg den 10. november 1967?

Manden som skød og med en P1-pistol dræbte den 42-årige hjemmegående forstadsfrue Marie Lock-Hansen!

Hvorfor anholder man så ikke manden, fikr ham dømt og så henlagt sagen, der måske er Danmarks næststørste kriminalsag?

Hvad hedder han? Hvor gammel er han og hvor bor han?

1: I flere lukkede Facebook-grupper, der beskæftiger sig med sagen, kan man læse, at han hedder S.I.H.L. Født i Århus i sommeren 1927.

Han er søn af en stor anerkendt møbelfabrikant i Århus og medindehaver af firmaet fra 1965-67.

Han boede flere steder i Århus. Blev uddannet som møbeltegner. Han blev gift i 1950 med fem år yngre lokal pige.

Teorien.

Gerningsmanden havde haft et forhold til Marie Lock-Hansen og skød hende, da hun ikke ønskede at fortætte. Marie havde fået en ny elsker (en kollega til Oscar), som hun ville flytte sammen med efter, at have sikret sig økonomisk frihed med en ægtepagt.

Han bliver skilt i januar 1967 og gift igen. Emigrerer til Canada med ny hustru. Hans nye hustru efterlader to børn i Aarhus og medtager en datter til Canada. Han efterlader en datter og etablerer sig med et større gardin- og møbelfirma, der senere bliver overtaget af yngre generationer. Han dør i oktober 2020.

Opsigtvækkende fortæller Østjyllands politi i 2021 i en pressemeddelelse, at de har gravet efter spor i haver m.v. Der er gravet mindst 2-3 steder, hvor den omtalte boede i tresserne. Ikke så langt fra Hestehavevej.

Inden har Østjyllands politi sendt to mand til Vancouver, hvor de har forsøgt, at tale med den formodede gerningsmand. Men man meddeler via sin advokat i juli 2018, at han er for gammel til en samtale om fortiden og ikke vil risikere, at komme til at sige noget forkert!

2: Århus politi afhørte den pågældende i 1967-68, der er nævnt ovenfor, i lighed med flere hundrede andre, der boede i nærheden af gernigsstedet. I rapporten står der ikke noget bemærkelsesværigt.

Manden havde som bibeskæftigelse måske ansættelse hos FE's samarbejderpartner BND, Vesttysklands militære efterretningstjeneste, der havde tæt samarbejde med Danmark. BND havde bedre økonmisk råderum end FE.

De to efterretningstjenster samt MI6 m.fl. havde fælles interesse også i Århus-området. Overvågning og bekæmpelse af Østblok-agenter.

Den formodede udsendt "gerningsmand" skød Marie efter ordre, da hun var blevet for farlig. Hun havde truet med at afsløre sin viden om de allieredes aktioner i Østjylland.

Navne på de allierede medarbejdere, der i mange år havde skygget fjenden. Samtidig havde hun viden om identiteten på flere danske Østagenter, der arbejde i offentlige og private organisationer i Århus. De pågældende var ikke klar over, at de var afsløret og under overvågning.

Manden blev selvfølgelig ikke tiltalt, selv om det ikke er helt almindeligt, at man likviderer danske statsborgere i Danmark. Hele aktionen var som sædvanlig dækket af med flere figuranter, der bevægede sig rundt i området. Bl.a. havde man sørget for, at familiens mangeårige advokat (kørende i en geøn Morris Mascot) var i nærheden af villaen, så han på denne måde blev en del af aktionen og ikke følte trang til at tale over sig.

3: Man kan måske have den teori, at det er kombination af ovennævnte.

Hvem har tippet Østjyllands politi? Johannes Abildtrup, der har sin kilde tæt på S.I.H.L's første nu afdøde hustru. Eller har politiet direkte været i kontakt med en primær kilde dengang, der er årsag til, at man graver og sendte folk til Vancouver?

S.I.H.L. var måske jalouis og havde kendskab til, at Marie var blevet særdeles farlig og hun ville være i stand til at ødelægge mange års efterretningsarbejde. Hans personlige opgør blev dækket ind med, at det passende havde været en nødvendighed. Man havde dog nok ønsket, at det var foregået på en mindre opsigtvækkende måde.

Oscar Lock-Hansen fik kendskab til virkeligheden og Århus politi sørgede for, at en kriminalassistent (senere nu afdød kriminalkommissær) ugentligt besøgte Oscar Lock-Hansen. Man kunne ikke risikere at Oscar i en whisky-tåge fik trang til at tale over sig.

Oscar var bitter. Han havde mistet en god husholderske og en perfekt værtinde.


19. september 2022

Østjyllands politi skulle have oplyst navn på gerningsmand!

Johannes Abildtrup oplyser på Facebooksiden "Højbjerg mordet - 50 år efter!":

Da jeg fremlagde indicierne for Østjyllands Politi primo 2017 sagde de; "ja det er ham, der har gjort det". Men desværre varede det tre år inden dansk politi rejste til Canada!


18. september 2022

Nye bøger. 10. november er en speciel dag.

Dines Bogø
Dines Bogø

10. november 2020 udgav Christine Jønck bogen om "Fantommanden". To år efter udgiver Christine bogen "De udødelige Dobbeltmord".

55 årsdagen for likvideringen af Marie Lock-Hansen i Højbjerg.

Johannes Abildtrup ville have udsendt sin bog om den formodede nu afdøde gerningsmand. Bogen er udskudt oplyser Abildtrup.

Måske mødes de interesserede alligevel tæt ved Hestehavevej 2B på dagen?

Andre mødes den 10. november 2022 kl. 17.30 i København, hvor den nye bog "De udødelige Dobbeltmord" præsenteres.

I bogen, der er skrevet af Christine Jønck, kan man læse om sammenhæng mellem Dobbeltmordene, Edderkopsagen og afledte mindre kendte sager.

Er der et fællestræk mellem begivenhederne i 1948 og 1967?

1: Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og mordet på Marie Lock-Hansen må aldrig opklares.

2: I begge sager måtte kriminalpolitiets chefer melde sig syge på grund af stress.

Enkelte har fremsat teori om, at det i begge sager drejede sig om et ganske ordinært personligt opgør?

Christine Jønck udgav bogen om "Fantommanden" den 10. november 2020. "Lock-Hansen sagen" fra Højbjerg i Aarhus.

Var hovedpersonen i bogen manden, der ringede på døren? Eller var han, som flere andre, en person der skulle vildlede?

I begge bøger har forfatteren Christine Jønck kunne trække på Dines Bogø's viden og arkiv.


30. maj 2022

Øst-spion sættes i forbindelse med sagen. Maj 2022.

Hos Svend A. Larsen Bog & idé i Aarhus kan man altid finde et righoldigt udvalg af bøger om "Lock-Hansen sagen".

Den nyeste er skrevet af museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand.

Dines Bogø
Set hos Svend A. Larsen, Bog og idé, Aarhus. Boghandler Steen E. Larsen har et dybt kendskab til sagen og vejleder gerne om yderligere litteratur.

Det lidt specielle er, at Frederik Strand nævner Antik-Andersen, Sønderborg i forbindelse med sagen. Specielt den myrdede Antik-Andersens kontakt til den dømte Øst-spion Frede Møller. Frede Møllers aktiviteter blev delvis afdækket af vesttysk og dansk sikkerhedspoliti, men hidtil har der været lagt låg på den sag.


Abildtrups foredrag den 24. feb. 2022.

I.flg. egne oplysninger var der udsolgt. Der er ikke skrevet referat fra mødet i medierne.

Johannes Abildtrup oplyser, at hans bog "MMM = Marie mulige morder" vil udkomme i efteråret 2022.


11. feb. 2022.

Foredraget, der afholdes af Jysk Fynske Medier, foregår den 24. februar 2022 kl. 19.00. Abildtrup vil desuden fremlægge flere dokumenter.

Dines Bogø
Johannes Abildtrup offentliggører, hvad hans foredrag vil indeholde den 24. feb. 2022.

30. januar 2022.

Arrangøren skriver: Foredrag om en sand mordgåde. Højbjergmordet - Lock-Hansen sagen>

Glæd dig til et medrivende foredrag om Højbjergmordet. På aftenen den 24. feb. 2022 kl. 19.00 på Vester Allé 8, 8000 Århus C. (tilmelding) vil vi få præsenteret refleksioner omkring, hvem det var, der 10. november 1967 klokken 10.50 om formiddagen ringede på døren på Hestehavevej 2B i Højberg, og kort efter skød og dræbte husets beboer Marie Lock-Hansen og sårede husholdersken.

Det bliver en medrivende fortælling, når Johannes Abildtrup, som er ét af de mennesker, der ved mest om mordgåden, dykker ned i den spektakulære sag.

Hvem var morderen?

Det spørgsmål har gennem årene optaget massevis af mennesker, og der er ikke ret mange andre mordgåder, som har formået at optage danskerne så meget, som dette tilsyneladende helt meningsløse mord på en 43-årig husmor.

Århusianeren Johannes Abildtrup har været dybt fascineret af sagen og vendt hver en sten, og denne aften inviterer han i samarbejde med Århus Stiftstidende til foredrag om mordet. Johannes Abildtrup har sin helt egen teori om, hvem der står bag mordet.

En teori, der var så overbevisende, at Østjyllands Politi genoptog efterforskningen og brugte over tre år på de nye spor, som blandt andet ledte en afhøring af en tidligere århusianer, der i mange år boede i Canada.

DB: Østjyllands politi gravede i de haver i Højbjerg, hvor den omtalte havde boet i 1967. Om det var Abildtrups mange henvendelser eller et andet forhold, der udløste graveaktiviteterne i marts 2021, bliver man måske lidt klogere på under foredraget?


8. september 2021.

Yderligere nævner Johannes Abildtrup:

Følgende punkter på Facebook: (MMM betyder "Måske Maries Morder".

Alt passer som fod i hose.

1. Frihedskæmper.

2. Våben gemte våben få hundrede meter fra modstedet.

3. Medlem af 5 kolonne - dem der likviderede stikket.

4. Nylig fraskilt.

5. Flyttede 1. Juli 1967 til adresse få hundrede fra Maria, hvor Politiet for nylig har gravet.

6. Testamente og ægtepagt 8 dage før mordet er en helt naturlig forklaring på mordet.

7. Forlod faderens bestyrelse 31.12.1967.

8. Genkendt af hushjælpen i Magasin 1971 og rejste omgående til Canada.

9. Alt passer FOR GODT SAMMEN! Ellers havde de 2 kriminalbetjent vel næppe heller rejst til Canada med en sigtelse på MMM.

Yderligere indicier: MMM var 40 år og representanttype,som anslået af flere vidner og han gik ofte ture i skoven bag Maries hus!


6. september 2021.

Johannes Abildtrup skriver dette 25. august 2021 til Østjyllands politi m.fl. Desuden lagt på Facebook.

Jeg har med stor interesse fulgt sagen og har 85 sider notater om mordet.

Jeg havde i 70,erne ansat en medarbejder, som i en periode havde bofællesskab med morderens ekshustru.

Jeg modtog mange interessante oplysninger fra hende. Nogle af dem står i de notater jeg har gjort.

Jeg stiftede for nogle år siden Højbjerg mordet for 50 år siden, som politiet naturligvis er velkommen til at følge.

Heri har jeg skrevet 4 forslag, som kunne være interessant at få belyst.

1. Har MMM s far ændret sit testamente efter mordet - MMM udtrådte af faderens bestyrelse den 31.12.1967!

2. Der er fundet fingeraftryk i huset med 7 kendetegn - passer de 7 på MMM,s fingeraftryk?

3. Der blev fundet ukendte fodspor på mordstedet - kan disse fodspor passe på MMM,s skostørrelse?

4. Var MMM eller faderens virksomhed medlem af DAHL _ Danske Handelsrejsendes Landsforening?

Er De interesseret sender jeg gerne mine 85 siders notater, og kommer gerne til en orienterende samtale om mordet, som jeg stadig indsamler oplysninger om.

Venlig hilsen Johannes Abildtrup


25. august 2021.

Via dansk telegrambureau er der sendt presseinfo fra Østjyllands politi til landets medier.

Mange har bragt enslydende gengivelser og enkelte har kommenteret.

Der er en generel undren over den måde politiet agerer på i nyere tid i denne sag.

Senest har en antikvarboghandler fra Aarhus et indlæg i JP Aarhus. Han har selv skrevet 2½ bog om sagen.


23. august 2021.

Dines Bogø
Østjyllands politi besluttede at et tip skulle undersøges.

Tippet fik de for flere år siden om en navngiven person fra Aarhus. Han emigrerede til Canada og er efterfølgende død.

Det førte ikke til noget nyt og Østjyllands politi har igen henlagt sagen. Læs presseinfo her.

TV2OJ følger op på politiets nyhed. Se mere her.


15. august 2021.

JP bringer en større artikel om Lock-Hansen sagen. Man skriver at Østjyllands Politi inden for den nærmeste fremtid vil bringe nyt. (Udsendt 23. august 2021).

Dines Bogø
Steen Larsen, der boede hos sine forældre på Hestehavevej 1 i 1967 udtaler sig bl.a. om detaljer i forbindelse med de omtalte pistolskud i villaen.

Af flere årsager er Lissi Christensen (medhjælperen i kælderen) mere interessant end almindeligvis antaget. Man skal dog næppe forvente at politiet bringer yderligere om fru Christensen.

Nu afdøde Lissi Christensen, der blev 86 år døde i 2006, boede meget tæt på Hestehavevej. Hun havde kun været ansat hos Marie i kort tid. Hvad var hendes egentlige funktion i villaen i november 1967?

Rudi Daugsch fortæller her på Facebook om artiklen.

Hvad er det politiet vil fortælle?

Nyt om Marie Lock-Hansen tidligere bejler, der pludselig emigrerede til Canada? Det var i hans have (i 1967) man gravede i foråret i år.


9. maj 2021.

Podcast. Del 3 om sagen

Dines Bogø
I de to første afsnit fortalte Jørgen Skovsted og Dines Bogø om fakta, teorier, de mange forskellige vinkler inkl. de helt skæve, myter m.v. I næste udsendelse kommer man lidt nærmere ind på kildemateriale. Flere har haft adgang til en begrænset del af sagen. Lidt om, hvad der er åbnet for og måske, hvorfor der ikke åbens mere. Anders Orris fra interessegruppen fortæller bl.a.

Er der en sammenhæng? Johannes Abildtrup har de sidste 4-5 år gentagne gange skrevet til Østjyllands Politi. Han har skrevet meget om, hvem han mener der er gerningsmand og angivet motivet.

Selvfølgelig er der mange, der fortsat har deres egen opfattelse af sagen. Livlig debat og som regel i en sober tone.

Preben Nibe døde for nogle måneder siden. Kan det være medvirkende årsag til at Østjyllands Politi har gravet i en have og et tilstødende fællesareal i marts 2021? Desuden foretaget andre undersøgelser og efterfølgende orienteret pressen om, at de fortsat arbejder på "Lock-Hansen sagen"?

Er tiden nu inde? Kan man fortælle lidt mere om, hvad der virkelig skete eller er det stadig for tidligt?

Kommer der en radiodusendelse nr. 4 i Radio4 om sagen?

Kommentar efter aflytning af direkte udsendelse 9. maj 2021 kl. 12.10:

Anders Orris fortæller om det kartoteksystem Århus-politi brugte i sagen.

Det meste i rapportsammendraget fra marts 1970 på 83 sider henviser til kartotekkort, hvor man finder personnavne.

Den omtalte samlede rapport er lækket, så indhold er almindelig kendt i dag.

Orris fortæller bl.a. om den begræsning han har, når man har fået adgang til sagen eller dele af sagen. Han kan ikke fortælle, hvad der står på kartotekkort.

Der er ca. 10.000 kartotekkort med navne, hvor der henvises til rapporter.

Orris fortæller om, at politiet oplyser om antal rapporter, biler der er undersøgt o.s.v.

Anders Orris hæfter sig ved, at gerningsmanden ikke skyder Marie i døren eller hall.

Han hæfter sig også ved, at "pistolmanden" ikke dræber Irma Frier Rasmussen, men nøjes med sætte hende ud af spillet et stykke tid ved at skyde hende i hoften frem for hjerteregionen.

Orris omtaler advokat HSH, der er beskrevet i sagen. To forfattere har tidligere troet, at det var gerningsmanden. Samme mand er figurant, da fantomtegning bliver lavet. Irma m.fl. siger, at HSH ligner gerningsmanden. Hans hustru er vidne, der fortæller, at hun var sammen med sin mand HSH ved 11-tiden.

Orris fortæller også om drengen fra Hestehavevej, der har set en person i området og i skoven i 1967. Senere ser han samme mand ved en bil, der holder på "Hestehalen". Manden forhindrer drengen i at se nummerpladen. Drengen har i 2007 fotalt til TV2OSJ om sine oplevelser.

Oscar Lock-Hansen kan ikke genkende nogle af de navne, som politiet viser ham, der kan være ejer af den Opel Record, der er set på vejen.

Orris henviser til "Olsen-banden". Skriv mange rapporter, bare det ikke vedrører følsomme personer.


25. april 2021 - 2. maj 2021.

Podcast om "Lock-Hansen sagen" Radio 4.

:
Dines Bogø
Journalist Jørgen Skovsted og historiker Dines Bogø fortæller om opgravningen ved et rækkehus på Egebæksvej, samt generelt om hele sagen.

21. april 2021.

Podcast om "Lock-Hansen sagen" DR:

Dines Bogø
Journalist Camilla Kjærgaard Olesen og museumsleder Frederik Strand fortæller om opgravningen ved et rækkehus på Egebæksvej og selve sagen. Medvirkende bl.a. tidl. redaktør på Lokalavisen, Camilla Olesen og leder af Politimuseet Frederik Strand. Omtale af, at politiet graver i flere haver tæt på gerningsstedet. Politiet oplyser, at der ikke er nyt, men Jyllands-Posten kan afsløre, at der blev gravet. Forfatter og jounalist Jørgen Skovssted er ikke mere sikker på, at advokat Hugo Schmidt var gerningsmanden? En anden af de mere "luftige" teorier nævnes. Christine Jøncks bog omtales. Camilla Olesen fortæller, at forfatteren har vist hende et foto af den formodede gerningsmand (dansk marineofficer, der har været spion i DDR), som Christine Jønck omtaler i bogen.

16. april 2021.

Dines Bogø
16. april 2021. Flere har været forbi haven/fællesarealet og kigget på opgravningen, der foregik i marts 2021. (Foto fra netsiden http://www.m-nordfra.dk/).

Den omtalte, der skulle have boet på stedet i 1967, har været omtalt tidligere, som så mange andre, der er udpeget som gerningsmand.

Når Østjyllands politi har gravet nu, kan man formode, at de har følt, at dette spor er mere vægtigt end alle de mange andre, de har modtaget gennem tiden? Men man fandt ikke Den rygende pistol.


11. april 2021.

Dines Bogø
Søndag den 11. april 2021 skriver JP, Aarhus, at Østjyllands Politi for en måned siden foranstaltede, at en have og tilstødende fællesareal på Egebæksvej i Højbjerg blev gennemgravet. Et tip om, at der skulle være nedgravet noget med relation til "Lock-Hansen sagen", har udløst den overraskende aktion.

Lokalavisen Aarhus skriver også om sagen. Artiklen kan læses her.

Johannes Abildtrup har tidligere sammen med en gruppe besøgt en nærliggende villa, hvor der evt. skulle være nedgravet våben ved et lysthus. Afstanden på 400 m passer ikke med den omtalte villa. Men det pågældende mand, som var i søgelyset var tidligt i 1967 flyttet til Egebæksvej.

Den omtalte person flyttede for mange år siden til Canada, hvor han efterfølgende er død i en alder af ca. 93 år.

På Egebæksvej boede Lissie Christensen, der var medhjælper i trykkeriet hos Marie Lock-Hansen, men det er ikke på hendes tidligere adresse, man har gravet.

Dines Bogø
22. april 2019. Området med rækkehusene på Egebæksvej ligger ikke mange skridt fra Hestehavevej 2B. Hvert rækkehus ejer 1/12 af fællesarealet på sydsiden af husene, hvor der også blev gravet. (Tryk på foto for at se det større).

Som bekendt holdt Preben Nibe ugentlig forbindelse til Oscar Lock-Hansen i mange år.

Oscar luftede ret direkte ved lystige selskaber, at han vidste, hvem der dræbte Marie.

Hvorfor skulle han ikke også have nævnt det over for netop afdøde pens. kriminalkommissær Preben Nibe?

Den omtalte, der boede på Egebæksvej, blev afhørt flere gange.

Åbenbart har det været nogle gode grunde til, at der ikke blev rejst sigtelse. Handlede han i egen interesse, udsendt af andre eller en kombination?

I sagen har der altid været talt om: Var det et peronsligt motiv eller skulle Marie effektiv stoppes, fordi hun vidste for meget?


9. marts 2021.

Dines Bogø
Tidl. kriminaltekniker Bjørn Pauli er død. Han blev i november 1967 sat på "Lock-Hansen sagen". Pauli var dengang ansat i Rejseholdet. For nogle år siden fortalte han i foredrag om projektiler og våbentyper med relation til sagen. (Foto af Bjørn Pauli, tryk på dødsannonce).

Den 23. marts 2021 gengiver "Stiften" Lea Paulis nekrolog, hvor specielt Pauli's mange hobbies og interesser fremhæves. Efter 40 års i Statens tjeneste gik ha på pension i 1998.


23. - 30. januar 2021.

Dines Bogø
Århus Stiftstidende skriver 30. januar 2021 om afdøde pens. kriminalkommissær Preben Nibe.
Dines Bogø

I 1963 blev han færdiguddannet og var derefter 36 år ved Århus Politi, det meste af tiden ved kriminalpolitiet.

I nekrologen nævner man særligt, at Nibe i 1967 blev efterforsker på "Lock-Hansen sagen", som han efterfølgende fulgte i alle årene.

Preben Nibe har været udstationeret på Cypern i 1967 og på Vestbredden i 1997.

Efter, at han gik på pension i 1997, kom han fortsat på Politigården i Aarhus, hvor han sammen med andre pensionerede politifolk arbejdede i Politihistorisk Samling.

Oprindelig var han kontoruddannet. Værnepligten blev aftjent i Fredericia. I 1960 blev han gift med Inge. I 1967 flyttede de til Risskov.

Parret har to døtre og en søn. De fire børnebørn er alle drenge.

Det omtales også, at Preben Nibe var aktiv som foredragsholder. I 2018 fik han konstateret kræft.

Preben Nibe blev 84 år og han sov stille ind i hjemmet.

Pens. Kriminalkommissær Preben Nibe (13. juni 1936), der døde den 19. jan. 2021, var en hyggelig mand, der gerne ville tale. Han svarede stort set på alt. Dog, da spørgsmålet faldt på, hvorfor han en gang om ugen i årene 1967-69 besøgte Oscar Lock-Hansen svarede han, at det hørte ind under privatlivets fred.

Flere gange sagde han, at nu ville han ikke mere have Højbjerg-sagen med i sine foredrag om kriminalsager, men det var svært, da det var det deltagerne primært spurgte om.

Når man sagde til ham, at det af og til kunne virke, som om han gerne så debat om motiv skubbet så langt væk som muligt fra spionagevinklen, svarede han, at ingen ved noget om motivet.

Lidt overraskende støttede han indirekte en teori om, at morderen kunne være en ældre mand med personligt motiv. En mand der på ingen måde passende med den beskrivelse af en yngere mand, som politiet ellers havde brugt meget tid på at fortælle om.

Måske det sidste interview? Se side 3.

Gense et af Preben Nibes foredrag her.


31. december 2020.

Dines Bogø
Adresseavisen. Simonsen og Mehlsen skriver om Lock-Hansen sagen. De omtaler de fleste af de bøger, der er skrevet om sagen.

18. november 2020.

Dines Bogø
Boganmelder Susanne Kjær Seidler har talt med forfatteren Christine Jønck bl.a. om bogen Fantommanden.
Dines Bogø
Forfatteren Christine Jønck har gengivet samtalen (tryk på foto), der blev optaget på Århus Kommunehospital den 10. november 1967. Selve lydoptagelser. Tryk her.

11. - 15. november 2020.

Dines Bogø
Mange følger med i "Lock-Hansen sagen". Mordet i Højbjerg. I alle romaner og fagbøger er det omtalt, at tæt ved gerningsstedet lå der dengang flere tophemmelige militæranlæg. Har det forbindelse med mordet? Se nyt på siden med link til Havreballe Skov. Var der en sammenhæng mellem anlæggene i Havreballe og anlæg i Kirkeskov/Thorsmølle? Tryk på foto og link til Havreballe Skov.
Dines Bogø
Lokalavisen Aarhus følger op på "Lock-Hansen sagen". Ny bog kommenteres af flere forfattere, der tidligere har sat navn på andre gerningsmænd.

9. - 10. november 2020.

Dines Bogø
Lokalavisen Aarhus taler med Christine Jønck den 10. november 2020.
Dines Bogø
10. november 2020. Årlige besøg ved gerningsstedet. (Fotos: Kurt F. Nicolaisen).
Dines Bogø
10. november 2020. Reception Aarhus samt årlige besøg ved gerningsstedet. (Fotos: Rudi Daugsch).

Omkring kl. 10 ankom Rudi Daugsch til Hestehavevej. Han parkerede, hvor den grønne Mascot holdt for 53 år siden.

Kort tid efter kom forfatteren Christine Jønck sammen med sin familie. Flere personer kom til og gruppen gik ad Kirkestien til det tidligere SOK-anlæg.

Blandt deltagerne var medarbejdere fra Lokalavisen Aarhus. Jørgen Skovsted og Kurt Nicolaisen og flere andre med dybt kendskab til sagen kom også til.

Johannes Abildtrup fra Ebeltoft dukkende op. Han har skrevet om sagen og håber stadig, at hans version af sagen kan udkomme i bogform.

Mange forsatte til receptionen kl. 15.00 hos boghandler Steen Larsen i "Svend. A. Larsens boghandel".

Jens Erik Mehlsen og Knud Simonsen, der også har skrevet en roman bog om sagen, var med ved recpetionen.

Dines Bogø
Christine Jønck udgiver den 10. november 2020 en bog om Lock-Hansen sagen.
Dines Bogø
Boghandler Steen Larsen har sammen med forfatteren Christine Jønck gjort klar hos Bog og Idé, Sønder Allé 4, 8000 Aarhus C. til præsentationen den 10. november.

Christine har tidligere udgivet en bog om en af de kriminelle politifolk, der blev dømt i Edderkopsagen.

At bogen om Lock-Hansen sagen udkommer på den dato er ikke tilfældigt.

Dagen vil blive markeret på passende måde, bl.a. med præsentation af bogen hos Svend A. Larsen, Bog og Idé, Sønder Allé 4, 8000 Aarhus C.

Læs også anmeldelse her.


3. - 8. november 2020.

Journalist Henrik Havbæk Madsen fra Århus Stiftstidende har talt med forfatteren Christine Jønck om den nye bog.

Den formodede gerningsmand til mordet i Højbjerg er samme gerningsmand til mordet på Antik Andersen i Sønderborg?

Fra politiet rapporter ved man, at der var en forbindelse mellem Marie Lock-Hansen og Kristian Andersen.

Talte manden med pistolen "Østjysk" eller "Rigsdansk"? Det forlyder der intet om ved første afhøring, der foregå på Kommunehospitalet og som optages på spolebånd. Efterfølgender er udsagn: Rigsdansk uden accent.

Irma Frier Rasmussen (født 8. august 1916) var den eneste, der hørte hans stemme, da han sagde "De rør Dem ikke / De forholder Dem roligt".

Irma F. Rasmussen besvarer spørgsmål: Slank, 35-40 år, mørkt kortklippet hår, mørke hornbriller, glatbarberet men mørk skær i huden, mørkeblå cottencoat med spændetam, blød hat, sort mappe. Han skød med højre hånd fra hoften.

Er hun det fantastiske vidne, som kriminalpolitiet i Østjylland har gentaget gang på gang? Her kan man genhøre hendes udsagn optaget på bånd, lige før hun skal opereres.

Henrik Havbæk Madsen mener ikke, at Forsvarets Efterretningstjenste (FE) kan stå bag likvideringer, som det fremgår af romanen. Sådan noget beskæftiger den officielle tjeneste sig ikke med! Artiklen kan læses online her.

Dines Bogø
Den nye bog omtales over to sider i Århus Stiftstidende søndag den 8. november 2020.
Dines Bogø
4. november 2020. Omtale i Haslev-Faxe Posten af den kommende bog. Tryk på foto og læs artiklen på side 10.
Dines Bogø
I en længere periode var der ikke adgang til Flemming Bøgelunds store detaljerede arkiv.

Netsiden er genåbnet i anledning af, at der udkommer ny bog om Lock-Hansen sagen.

Nyt index er her.

Efterfølgende vil sagen igen blive omtalt og specielt den vinkel på sagen, der nu omtales vil bevirke fornyet interesse.


17. oktober 2020.

DR P4 Østjylland bringer interview med forfatteren Christine Jønck.

Man taler om den kommende bog og den 79 årige kvinde, der har fortalt til Christine om sin afdøde mands aktiviteter bl.a. i DDR.

Den 79 åriges mand var i Aarhus den 10. november 1967.


15. oktober 2020.

Den kommende bog er omtalt i BT.

På Provins TV / Facebook fortæller forfatteren Christine Jønck om sin kommende bog videoklip.


14. oktober 2020.

Den kommende bog er omtalt i Lokalavisen, Aarhus. Del 2

Den kommende bog er omtalt i Lokalavisen, Aarhus. Del 1


13. oktober 2020.

Dines Bogø
Flemming Bøgelund omtaler en fest ægteparret var til ca. en uge før Marie blev dræbt.

En nulevende person var med til festen. Vedkommende er meget tilbageholdende med at få familiens navn nævnt i forbindelse med sagen. Vedkommende er i det hele taget en lukket bog omkring festen. Og man forstår det godt. En bog kan skrives alene om festen uanset hvor kedelig den måtte have været.

Den usandsynlige morder kom til at handle om en stakkels advokat B, som havde været uheldig at få sit navn frem. Værten var flere år før festen udnævnt til Ridder af Dannebrog. Værtinden burde måske også have været dekoreret for sit særdeles omfattende virke i en god tjeneste.

Værtsparret var senere så ulykkelige at miste deres søn. De havde også en datter (som måske lever endnu!!!). Det er rigtig ærgerligt med tillukketheden. Historien er virkelig en kuriositet i vore kredse af kriminalentusiaster. Værten havde i en årrække efter krigen været chef for Forsvarets Bygningstjeneste i Viborg. Værtsparret havde sommerhus i Beder ligesom Oscar havde haft (adresse ukendt).

Værten var aktiv i Dansk Betonforening, hvilket OL-H ikke var, besynderligt nok. Det kunne tyde på faglige stridigheder med nogen i foreningen.

OL-Hs pendant på DTH Troels Brøndum-Nielsen var i ledelsen af foreningen. Han skrev tilsvarende bøger, som Oscars. Måske følte Troels sig hævet over Oscar, som ganske vist også var Civilingeniør, men virkede på Teknikum. Men det er ren spekulation.

Fra 1966: Værten bliver kontaktperson i Aarhus fra Dansk Betonforening til Ingeniør-Sammenslutningen.

Det kunne være en god øvelse at finde frem til datteren, hvis navn er ukendt i skrivende stund.

Datteren har været tilskuer til hele sagen på første parket, og kunne være villig til at fortælle om hvad hun oplevede. Som et kuriosum.