Lock-Hansen sagen 1967. Generelt
Danmarks næststørste kriminalsag, der ALDRIG officielt skal opklares.
Sag nr. N 287/1967, Århus Kriminalpoliti
Marie Rode Lock-Hansen (1924-1967) blev fredag, den 10. november 1967 kl. 10.52 myrdet i sit hjem på Hestehavevej 2B, Højbjerg af en "ukendt mand". (Det kendte foto af Marie Lock-Hansen er taget i 1966). Foto er fra en serie. Et af de andre fotos fra serien er anvendt i den bog Forlaget Gyldendal trak tilbage inden bogen kom ud til boghandlerne.
Journalist Allan Vendeldorf skriver i oktober 2006 en artikel om sagen. Artiklen kalder han "Et pletfri offer". En meget rammende betegnelse, idet det netop var sådan at afdødes ægtefælle og politiet ønskede, at omverdenen skulle huske den dræbte.
Allan Vendeldorf skriver i oktober 2007 en opfølgning på artiklen fra året før. Nu bliver sagen mere detaljeret gennemgået og drabsmandens motiver fremlagt i lighed med de forhold, der bevirkede, at sagen ikke skulle opklares.
Dele af pressen har af og til sat spørgmålstegn ved politiets udsagn om, at de var på bar bund. Men har man først ført en sag ud på et sidespor er det svært at komme tilbage på sporet. Vendeldorf artikel fra oktober 2007 hedder "Bordet fanger".
Falck-Zonen sendte fra Kystvejen i første omgang en ambulance og kort tid efter endnu en ambulance, der afhentede et narkosehold på Kommunehospitalet.
I august 2013 udsendte forfatteren, journalist Allan Vendeldorf en bog om sagen på næsten 300 sider.
I bogen nævner han forskellige teoretiske gerningsmænd, men fastholder sin gerningsmand, som han gjorde i 2006.
Han nævner, hvilke bøger der tidligere er skrevet om sagen. Samtidig benytter han lejligheden til at fortælle sin meget direkte mening om de andre forfattere og deres bøger!
Bogen "Skyggen af sandheden" er nok den mest fyldestgørende bog om sagen, men langt fra alle læsere er overbevist om, at den rigtige gerningsmand er udpeget. Ikke al dokumentation i bogen virker lige overbevisende og direkte faktuelle fejl slører troværdigheden.
Nu afdøde kriminalkommissær Eigil V. Knudsen fortæller i sine bøger, at Oscar Lock-Hansen og hans første hustru Vera var delvis barnløse. Oscars hustru fødte en søn, som Oscar påtog sig faderskabet til. I.flg. en annonce i Jyllandsposten døde Oscar Lock-Hansens første hustru Vera (født 1919) medio november 2006. Annoncen var underskrevet af søn, svigerdatter og børnebørn.
I 1948 havde ægteparret adopteret en nyfødt pige, der fik navnet Elisabeth (kaldet Lisbeth). På drabstidspunktet var Elisabeth flyttet hjemmefra og hun var i gang med en uddannelse som veterinærsygeplejerske i Odder. Hun har efter 1967 fået en del henvendelser, men har indtil oktober 2007 ikke ønsket at udtale sig på nogen måder om livet i villaen, familieforhold eller om sagen.
Eigil V. Knudsen nævner, at politiets teknikere fandt brugbare fingeraftryk afsat af gerningsmanden. Ligeledes skulle politiet havde haft drabsvåbenet til undersøgelse. I det tidsskrift journalist Allan Vendeldorf udgiver omtaler han i nr. 4, at politiet har haft gerningsvåbnet inde til undersøgelse.
I Marie Lock-Hansens kalender var der skrevet navnet på en person, som politiet formodede var gerningsmanden. Eigil V. Knudsen omtaler i 2002 en unavngiven nulevende person, som gerningsmanden. Eller var det et internt lidt drillende "kodenavn", der henviste til den pågældendes profession?
Allan Vendeldorf nævner, at det forlød at Marie Lock-Hansen var interesseret i antikviteter. Hun havde bl.a. været i kontakt med antikvitetshandler Kristian Kristensen Andersen "Antik-Andersen" fra Sønderborg. Kristian Andersen blev dræbt den 17. februar 1967. I.flg. lokale var der dog tale om et rovmord begået af en navngiven person, der kendte Kristian Andersen og hans vaner.
Om det egentlig var antikviteter eller andre ting Marie Lock-Hansen og "Antik-Andersen" havde været i kontakt om, vides ikke.
Forfatteren Allan Vendeldorf omtaler også at Marie Lock-Hansens mand Oscar Lock-Hansen fungerede som censor i København. Når han i længere perioder skulle være i København boede de i et lejet sommerhus syd for København ved Hundige-parken.
Ud over den såkaldte omtalte "interesse" for antikviteter ved man, at Marie Lock-Hansen gik til fransk og gymnastik.
Det var i Hundige den østtyske 35-årige spion ingeniør Holm Haase havde benyttet skjulesteder i parken. Haase havde måske også været i Århusområdet. Spionen blev anholdt på et hotel i København nogle måneder efter mordet i Højbjerg.
En anden østagent arbejdede på samme tid for DDR/Østtysklands efterretningstjeneste Stasi. Det var kontorchef Klaus Lorenzen. Det er måske værd at bemærke, at Lorenzen boede og arbejdede i Århus. Han havde via sit arbejde i Århus kommune adgang til mange persondataregistre og man ved, at han bl.a. udspionerede Marinekommandoen i Århus.
På et tidspunkt begyndte pressen at undre sig. Kriminalpolitiet var tilbageholdende med oplysninger. Enkelte blade fremhævede ligefrem politiets manglende lyst til samarbejde i netop den sag.
Den 16. november 1967 blev liget af en 38-årig mand fundet i Mindeparken nord for gerningsstedet. Umiddelbart kunne politiet ikke kæde de to begivenheder sammen og senere undersøgelser viste i.flg. politiet, at der ingen forbindelse var. Allan Vendeldorf skriver dog, at den afdøde var en slægtning til hushjælpen Irma Frier Rasmussen og at den afdøde kom i huset på Hestehavevej 2B.
Familiens colliehund "Mads", som Marie Lock-Hansen normalt gik tur med flere gange om dagen i skovene, havde været indlagt i 14 dage på et dyrehospital. Var det en tilfældighed? Oscar Lock-Hansen fortæller til pressen, at de begge hver for sig eller sammen gik tur med hunden i skovene også tæt ved Hærens og Marinens bevogtede anlæg, der lå tæt ved villaen.
Hvad mente Oscar Lock-Hansen med dette udtryk til en bekendt på besøg i hjemmet, da Marie var gået ud for at lufte hunden i skovene ved villaen? "Nu skal hun møde ham igen"!
Tilsyneladende beretter Irma Rasmussen en ting i første beskrivelse af gerningsmanden i forhold til senere gengivelser. Tilfældigt, påvirker af chok eller er der andre forklaringer? Irma Rasmussen har også senere fortalt, at hun åbnede hoveddøren og derefter kaldte på Marie Lock-Hansen, fordi gæsten spurgte efter fru Lock-Hansen. Irma Rasmussen har senere fortalt, at hun husker meget lidt, fordi hun var stærkt chokeret.
Kun få, ud over politiet og familien, har talt med Irma Rasmussen om sagen.
Irma Rasmussen blev i først ankomne ambulance (en Fiat 238 afsendt fra Station Kystvejen 11.02 ankomst 11.08) bragt til Kommunehospitalet, hvor politiet 12.05 optog hendes forklaring på bånd, inden hun blev opereret.
Allan Vendeldorf skriver, at politiet overvågede Irma Rasmussen for at forhindre, at hun talte over sig.
Der var en særdeles "livlig debat" mellem politiets repræsentant og de clairvoyante under optagelserne. Else Hansen og en anden clairvoyant, der var med i TV-udsendelsen, fastholdt bl.a. at ægtefællen Oscar Lock-Hansen kendte mere til drabet end han gav udtryk for. Et udsagn, som genfindes i Allan Vendeldorfs artikel fra oktober 2007. Klip fra TV her.
Gravstedet med den lille sten med indskriften "MARIE" blev nedlagt for mange år siden. Marie Lock-Hansens mor, søster og brødre blev meget overrasket, da de konstaterede at gravstedet var blevet nedlagt. Oscar Lock-Hansen ligger begravet tæt ved i et andet endnu eksisterende gravsted.
Hvem var den mand der ofte besøgte Marie Lock-Hansens urnegravsted? En mand i ca. 45 års alderen med blød hat og frakke med kraven trukket godt op. Han forlod altid hurtigt gravstedet, hvis nogen nærmede sig. Det var IKKE Oscar Lock-Hansen. Var det den mangeårige elsker, som flere af Maries bekendte har omtalt?
Med jævne mellemrum omtales sagen i pressen i lighed med f.eks. "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej" på Frederiksberg. Er der nogle fælles træk?
Brugte politiet mange ressourcer på at undersøge våben (analyse af pistoltypen P38, som ikke 100% svarede til mordvåbenet)? Kendte politiledelsen ret tidligt gerningsmanden, men af hensyn til "rigets sikkerhed" og hensynet til en anden stat, eller andre forhold skulle sagen ikke opklares?
Der har været skrevet forskelligt om "Manden fra Nord", som i nogle aviser forveksles med en af familiens bekendte, kaldet "M". Det er ikke rigtig muligt, at få nærmere oplysninger om de fingeraftryk politiet fandt. De fleste kunne man identificere, men var der aftryk i villaen politiet undrede sig over? Hvor mange aftryk kunne man ikke identificere. De sidstnævnte omtalte aftryk er der ikke sluppet meget ud om!
Som noget nyt holdt Preben Nibe i foråret 2007 sit første officielle foredrag om sagen. Slægtninge til Irma Rasmussen og Marie Lock-Hansen var deltagere. Der var efterfølgende skarp meningsudveksling om, hvad der var sket i nogle konkrete situationer.
Preben Nibe har holdt flere foredrag og omtalt "Mordet i Højbjerg", men primo december 2007 sagde han, at nu ville han ikke tale mere om den sag, hverken ved foredrag eller på anden måde.
Journalist og forfatter Jørgen Skovsted fortalte i to foredrag oktober 2007 om sagen med udgangspunkt i det, han 2006 skrev i bogen "Den usandsynlige morder".
Østjyllands Politi sender primo 2008 sagen til Landsarkivet i Viborg. Politiet har udtalt, at der ikke er fremkommet noget nyt, der bevirker at sagen skal genoptages.
I maj 2008 skriver advokat Niels Schou, Århus en kronik, hvor han fremhæver nogle forhold omkring politiets undersøgelser og politiets udtalelser om sagen gennem årene. Efterfølgende har journalist Jørgen Skovsted kommenteret kronikken. Den nye omtale har foreløbig ikke medført nogen ændring.
Journalist Jørgen Skovsted udgiver 22. september 2009 bogen "Den sandsynlige morder", hvor han kommer meget tæt på en formodet gerningsmand. Østjyllands Politi ønsker ikke at kommentere indholdet i bogen. Mange aviser anmelder bogen i weekenden op til udgivelsesdatoen. Man hæfter sig ved, at forfatteren navngiver den formodede gerningsmand.
Da journalist Allan Vendeldorf første gang offentliggjorde navnet i sit tidsskrift 24. oktober 2006 vakte det ikke større opmærksomhed.