Hestetyven. Spionen fra Amager. Del 2..Webmaster: Dines Bogø
| Artikel. Del 1 Artikel. Del 3 | ... Dines Bogø ... | Hestetyven: Generelt Sydamager: Generelt Falkereden: Generelt |
Hestetyven, hvis borgerlige navn var Christian Marius Rudolf Christiansen, blev i 1944 jagtet af den kommunistiske modstandsorganisation BOPA.
Hestetyvens sommerhus "Falkereden" i Dragør. Rudolf Christiansen forlod hustruen Hjørdis i 1942. Hun havde ofte været ude for, at der gik dage, hvor han ikke kom hjem. Han kom ikke tilbage og han havde "glemt", at efterlade noget, som hun kunne leve af. (Farvelagt foto i privateje).
Sommerhuset sælges
Sommerhuset i Dragør var blevet en del forsømt. Hustruen havde ikke fået penge, og derfor havde hun brugt dørtrin, paneler og lignende som brænde.
Rudolf Christiansen havde ellers været glad for "Falkereden". I haven havde han dyrket græskar, agurker og tomater. Der var også mange frugttræer på den store grund.
Men han forlod Dragør og lod hustruen og de to hunde Jacob og Søren blive tilbage i huset. Historien fra 1921 gentog sig, hvor han også efterlod sin første hustru uden penge.
Området ved Nørreport ? Rundetårn, hvor man i mange år kunne finde Rudolf Christiansen , alias "Hestetyven". (Foto: Det Kgl. Bibliotek).
Sommerhuset kom på tvangsauktion og den kendte radioforhandler Freddy Hansen fra Sundby købte det.
Navnet "Falkereden" havde et dårligt ry og Freddy Hansen omdøbte sommerhuset til "Hacienda".
De omkringboende på Nordstrands Allé trak vejret lettet, da Hestetyven forsvandt, idet hele kvarteret havde været bange for ham og hans hunde.
Bodil Wamberg skrev i 1990 om dengang hun i slutningen af trediverne boede med sine forældre på Nordstranden i Dragør. Tæt ved deres sommerhus lå "Falkereden". Her boede Hjørdis og Rudolf Christiansen. Deres hunde Søren og Jacob, kunne på kommando angribe. Bodils mor blev skrækslagen en dag, hvor den ene af hundene kom løbende ind i haven.
Bodil Wamberg skrev i 1990 en kronik om sin tid med forældrene, som landliggere i Dragør under besættelsen. De var nabo til Hestetyven og rædselsslagne for hans hunde. En dag kom Hestetyven ind i haven hos dem, hvor han var truende. Moderen var alene hjemme og den oplevelse glemte hun aldrig.
Hjørdis Christiansen flyttede ind til sin søster på Østerbro. Hun flyttede dog tilbage til Dragør i begyndelsen af 1944, da hun fik tilbudt, at blive husholderske ved det nyetablerede lokale Gestapokvarter, Grenzpolizei Kommissariat Dragör.
Hjørdis havde ikke kontakt med sin mand, der bl.a. boede på forskellige pensionater i Nørreportkvarteret.
Den ansættelse hos Gestapo på Annasvej og, at hun havde været gift med "Hestetyven", kom til at koste hende dyrt efter befrielsen.
1969. Til venstre ligger "Villa Pax", der i 1943 blev beslaglagt af Gestapo (Grenzpolizei Kommissariat Dragör). "Villa Søro", den hvide villa, blev beslaglagt i 1944. Her boede Hjørdis Christiansen og flere af gestapofolkene. Hun var husholderske for begge villaer og "forlovet" med den tyske souschef. Hele området var omgivet af pigtråd. (Foto: Museum Amager, Historisk Arkiv).
Den 20. april 1944 blev hun opsøgt af to politibetjente fra Tårnby politi. De kunne fortælle, at Rudolf Christiansen var død i København under dramatiske omstændigheder.
Aflønningen
14. februar 2008. Vestergade, hvor "Hestetyven", hver måned hentede sit honorar hos hovedbogholder Arthur Andersson i firma F.L. Smidth. Foto fra haven i Dragør er fra slutningen af trediverne (Fotoarkiv: Dines Bogø).
Rudolf Christiansen havde solgt sine oplysninger til Gestapo, der betalte pænt. Det var ikke nok for ham. Han solgte de samme oplysninger til det Dansk Sikkerhedspoliti. Han stod dog ikke på lønningslisten hos politiet, men det blev klaret meget nemt.
Tidligere rigspolitichef Thune Jacobsen, der var blevet justitsminister, bad sin ven tidligere minister Gunnar Larsen om at hjælpe. Det var også samme rigspolitichef, der også havde udstyret Rudolf Christiansen med et falsk pas.
I august 1942 skriver Thune Jacobsen til Gunnar Larsen, at aftalen om udbetaling af honorar til "Hestetyven", skal fortsætte. (Foto af Thune Jacobsen er fra Frihedsmuseets arkiv).
Hestetyven kunne hver måned hente 1.500 kr. (nutids kr. 32.000) i cementkoncernen F.L. Smidth, hvor Gunnar Larsen var ledende bestyrelsesmedlem. Nogenlunde samme beløb betalte tyskerne også hver måned for oplysninger.