Carl Mogensen. Pengeproblemer............Webmaster: Dines Bogø

Detailsider: Carl Mogensen



Carl Mogensen kom IKKE i klemme ved Pengeombytningen mandag den 23. juli 1945. Mogensen havde allerede i maj 1945 via sine meget nære forbindelser på Christiansborg fået at vide, hvordan pengeombytningen skulle foregå i detaljer.




Pengeombytning, mandag den 23. juli 1945.



1945-seddelserie i dybeste hemmelighed



Bagside seddelserie 1945.

Mens idéoplæg og skitseforslag til den kommende danske seddelserie har været udstillet og omtalt i dagspressen, så var det en anden sag, da seddelserien fra 1945 skulle produceres.

I dybeste hemmelighed blev der under krigen gjort en seddelserie klar til efter krigen, hvor en pengeombygning skulle ramme sortbørshandlere og værnemagere, som havde tjent store penge på handel med den tyske besættelsesmagt.

Selv om nogle medarbejdere i Nationalbanken måske havde bemærket, at der var nogen, der var på overarbejde i Seddeltrykkeriet, så var det kun få nøglepersoner, der havde kendskab til produktionen af den nye seddelserie. Og det kom som en stor overraskelse den 22. juni 1945, da Nationalbanken meddelte, at fra dagen efter ville pengeombygningen finde sted, og to måneder senere, den 26. august, ville de den gamle seddelserie udgå.

Alle større kontantbeløb kunne kun ombyttes, hvis man kunne dokumentere, at man havde tjent pengene på lovlig vis.

Teknisk set var 1945-serien ikke noget at skrive hjem om. Faktisk var den sikkerhedsmæssigt en af de ringeste i Europa.

Forsiderne var de samme som på den forrige serie, men bagsiderne og farverne var ændrede. I 1948 rejste den daværende chef for Seddeltrykkeriet, Valdemar Thal-Jantzen til Stockholm for at høre, om de ville hjælpe med at trykke de danske sedler i en ordentlig kvalitet, men det kunne ikke lade sig gøre. Derfor holdt 1945-serien trods sine svagheder frem til 1952, hvor den fra 1952-64 blev afløst af en ny og langt mere sikker serie.

Artiklen er fra Danmarks Nationalbanks personaleblad Journalen, oktober 2007. Forfatter: Mette T. Christensen.



Carl Mogensens transaktioner


Mogensen havde anbragt sine penge på en hel række sparekassekonti med forskellige "ægte" navne og adresser. På hver konto var der indsat 500 kr. En bankmand i en af hovedbankerne, som Mogensen kendte fra sin første bankforbindelse på Frederiksberg, havde bl.a. hjulpet ham med transaktionerne. 14 bankbøger var oprettet i en sparekasse i Valby i slutningen af maj 1945.

Alle konti, hvor indestående var over 500 kr. blev spærret, medens konti med indestående mellem 100 og 500 kr. af pengeinstituttet skulle indberettes til skattevæsenet.

Pudsigt at Carl Mogensen lige netop havde valgt at indsætte 500 kr. på hver konto. Netop det beløb der 2 måneder senere på pengeombytningsdagen den 23. juli 1945, var skæringsbeløbet!

I begyndelsen af august 1945 hævede Mogensen pengene igen (den nyansatte sekretær hentede dem), og bankmanden fik som tak en mindre sum penge, der skulle tilfalde en lokal idrætsforening, hvor bankmanden var formand. Pengene blev brugt til en større frokost.


Bikuben (senere BG Bank, nu Danske Bank), hvor Carl Mogensen i maj 1945 havde fået oprettet en stribe sparekassebøger.

Skattevæsenet kunne ikke gøre noget ved alle de opdigtede kontonavne, og pengeinstitutterne havde dengang ikke pligt til at se legitimation, når en kunde oprettede en bankbog.

Først omtalte bankmand fik også til opgave i slutningen af maj 1945, at forvalte 6.000 kr. for Carl Mogensen. Mogensen skulle have 4% rente og 100 kr. i afdrag hver måned. Denne aftale fik Mogensen og hans arving ingen glæde af. Bankmanden oplyste, at Mogensen havde sagt, at i tilfælde af  hans død, skulle pengene ikke betales tilbage!

Nogle af pengene havde Carl Mogensen fået som fortjeneste ved salg af tyske varer, han havde fået via sine tyske forbindelser. Varepartier, som det danske skatte- og toldvæsen ikke kendte noget til.

Nogle af pengetransaktionerne blev aftalt på Nørrebro hos Carl Mogensens "platoniske" veninde Ebba R. Samme veninde, der var overassistent i KTAS. Hun havde periodevis hjulpet Carl Mogensen økonomisk siden 1925.


Frk. Ebba R. Uddannet som stenograf i 1920, overassistent i KTAS og ansat i Driftafdelingens sekretariat. Hun boede fra 1933 til sin død på Nørrebro ved Tagensvej.




Landsmandsbanken, Kgs. Nytorv Afdeling på hjørnet af Store Kongensgade var Carl Mogensens hovedbankforbindelse. Rådmand i Gentofte Kommune Knud Bindslev var afdelingsdirektør under Besættelsen. Han fratrådte umiddelbart efter Befrielsen.


Dagbladet BT skrev om den dag i september 1945, hvor Carl Mogensen konto i Landmandsbanken blev spærret og genåbnet.


Bankbestyrer A. Wisbom i Landmandsbanken, Kgs. Nytorv afd. havde hjulpet Carl Mogensen adskillige gange med lån og belåning af Mogensens forventede indtægter på vareslag. Han havde også hjulpet Mogensen med belåning af dennes livsforsikringer. Wisbom havde også tilladt overtræk på kassekreditten, i foråret 1945, da Carl Mogensen skulle betale de tyske varer. Wisbom, der senere blev bestyrer i Landmandsbankens Nørrebro afd. blev sammen med kassereren skudt i 1951 af Palle Hardrup (det meget omtalt "Hypnosemord").